Realskolen søger pr. 1. december 2025 en udannet pædagog til skolens FO.
Vi er en privat grundskole med 686 elever fra 0.- 10. klasse.
Realskolen har en profil, der har fokus på trivsel og høj faglig udvikling. Skolen har en fleksibel struktur, der giver vide rammer for hver enkelt pædagog og lærers professionelle udvikling. Realskolen har et skarpt fokus på at udvikle vore elever til den allerbedste udgave af dem selv, mødt af dygtige pædagoger og lærere med personlighed, anerkendelse og varme.
Fritidsordning: Realskolens FO, Café og Klub har et fagligt og spændende arbejdsmiljø i progressiv udvikling. Der er ca. 200 børn i FO fra 0.-2. klasse. Caféen har ca. 100 børn fra 3.-5. klasse og endelig har vi også en Klub for 5.-6. klasse en gang om måneden. Vi er et fritidstilbud med gode traditioner med rum for nye initiativer og ideer. Du vil få 14 nye, gode og energiske kolleger, og et mangeårigt tæt samarbejde med skole, lærere og øvrige medarbejdere.
Pædagog: Stillingen er på 32 timer pr. uge. Heraf lægges størstedelen af arbejdstiden i Fritidsdelen og en mindre del i skoleregi – helt specifikt i 2.C. Det betyder også at du pr. 1. april 2026 skal deltage i førskolen og tage imod en masse nye børn og forældre sammen med 2 garvede pædagoger og 3 hjælpere.
Vi er nysgerrige på ny viden, nye tanker og samtidig stolte af alle vores værdier og traditioner.
Vi vil rigtig gerne blive endnu bedre til udeliv, endnu bedre til motoriske udfoldelser og gerne have en større forståelse for brug af IT i fritidsdelen – og så er vi naturligvis også interesseret i at høre hvad du forstår ved Fritidspædagogik på Realskolen.
Hvad nu? Lyder det umiddelbart, som om det kunne være noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Kontakt os endelig for nærmere information og rundvisning. Vores privatskole er en værdibaseret skole, så læs også gerne mere om os på vores hjemmeside. Passer vi til dig og dine værdier?
ANSØGNINGSFRIST ER SØNDAG DEN 19. OKTOBER 2025 KL. 24
Ansøgningen sendes eller mailes til hpr@realskolen.dk - og stiles til skoleleder Rasmus Enemark. Blandt ansøgerne udvælges ansøgere til samtaler onsdag d. 29.10.25.
Spørgsmål vedr. pædagogstilling, samt aftaler om rundvisning stiles til indskolings- og fritidsleder Tom Foght på tlf. 31253317 eller tfo@realskolen.dk.
Ansættelse sker i henhold til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC/BUPL, samt organisationsaftale for ledere, lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere ved frie skoler.
Der indhentes børneattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.