Vi søger i afdelingen Ledelse, Business og Organisation en ny uddannelsesleder som har ansvaret for en lang række uddannelser inden for business-området (it og merkantile uddannelser). Uddannelserne er både på akademi- og diplomniveau. Uddannelseslederen forventes at have stærk erfaring med strategisk udvikling og kvalitetssikring af efter- og videreuddannelser.
I rollen som uddannelsesleder har man også personaleansvaret for et stærkt og erfarent team af konsulenter og undervisere, hvorfor erfaring med at lede tværfaglige teams vægtes højt.
Uddannelseslederen skal have erfaring med både salgsbesøg ved virksomheder, studie- og karrierevejledning samt indgående viden om RealKompetenceVurdering (RKV). Der forventes også erfaring med udvikling af nye uddannelser. I rollen ligger også et ansvar for systematisk bearbejdelse af data til at understøtte en lang række af de beslutninger, som løbende tages i forhold til udvikling og udbud.
Stillingen indebærer ligeledes projektledelse ifm. forsøgs- og udviklingsprojekter i relation til uddannelserne, hvorfor erfaring med nationale udviklingsprojekter og et netværk til arbejdsmarkedets parter er en fordel.
Vi udbyder i vores afdeling over 20 uddannelser på akademi- og diplomniveau, ligesom vi arbejder med en bred portefølje af konsulentopgaver og netværk.
Vores arbejdsområde dækker primært Fyn og Trekantområdet, men der er også landsdækkende aktiviteter, så rejsetid må forventes.
Så hvis du brænder for eftervidereuddannelsesområdet samt for at vejlede vores eksisterende og kommende kunder samt studerende, og er du vild med ledelse, udvikling, systematik har overblik? Så er det måske dig, som vi er på udkig efter.
Dine opgaver
Stillingen kan deles op i følgende større dele: Planlægning, udvikling og projekt- og personaleledelse
Dette udmønter sig i en række forskellige opgaver, hvor nogle af disse er:
Din profil
Du har:
Vi tilbyder
En spændende stilling med ansvar og indflydelse på uddannelsesområdet, hvor der i høj grad er mulighed for at bidrage til udviklingen af vores attraktive uddannelser.
Du bliver en del af en dynamisk og innovativ organisation med kompetente og engagerede kolleger, en stærk forankring i uddannelsessektoren og tætte samarbejder med vigtige aktører i såvel offentlige som private erhverv. Vi har en stærk udviklingsdagsorden, og det vil være en fordel, hvis du kan bidrage til at realisere denne.
I afdelingen for Ledelse, Business og Organisation arbejder fast 27 konsulenter/uddannelsesfaglige medarbejdere samt en række timelærere og samarbejdspartnere. Ledelse, Business og Organisation er en ud af seks afdelinger i området for Kompetence- og Organisationsudvikling. Fire af de seks afdelinger har primært fokus på efter- og videreuddannelse.
Arbejdssted
Dit primære arbejdssted vil være UCL, Seebladsgade 1 i Odense, men arbejdsstedet kan variere, da opgaver gennemføres både på UCL's øvrige matrikler i Jelling, Vejle og Svendborg samt i UCL's dækningsområde i Region Syddanmark.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid med tiltrædelse 1. december 2025 eller snarest derefter. Du kommer til at referere til uddannelseschef Kim Hass Rubin.
Du bliver ansat i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedr. stillingen er du velkommen til at kontakte Kim Hass Rubin på mobil 2491 9175.
Vi forventer at holde samtaler i uge 48.
Ansøgning
Kan du genkende dig i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem på https://www.ucl.dk/om-ucl/job-i-ucl senest den 23. november 2025.