Tyrolit er på udkig efter en teknisk passioneret intern sælger til at styrke deres lille, dynamiske team i Danmark

fuldtid
Tyrolit er på udkig efter en teknisk passioneret intern sælger til at styrke deres lille, dynamiske team i Danmark
  • TEMP TEAM A/S - København
  • Vester Farimagsgade 6, 1606 København V

Tyrolit er en af verdens førende producenter af slibe-, skære-, bore- og afretterværktøj samt maskiner til bygge- og anlægsindustrien.

Deres kunder spænder over en bred vifte af sektorer, herunder Metalindustrien, møbelindustrien, køkkendesignere og et stort netværk af forhandlere. Det vil sige, at du får en bred kontaktflade og skal kunne tale med alle.

Du vil opleve en udfordrende hverdag, hvor kompleksiteten af produkterne er høj. Virksomheden tilbyder en god og velplanlagt oplæringsperiode og kræver teknisk indsigt.

Virksomheden har stor tillid til deres ansatte og opfordrer til, at man kaster sig ud i opgaverne og søger feedback fra erfarne kollegaer for at sikre korrekt udførelse. Samarbejde og evnen til at bede om hjælp, når det er nødvendigt, er derfor værdsat.

Med omkring 80.000 produktnumre, hvoraf 8-10.000 er primære og lagerførte, er variationen i arbejdet stor, og ingen dage er ens.
Dine opgaver inkluderer at håndtere opkald fra både sælgere og kunder med spørgsmål, taste ordrer og løse udfordringer. Din rolle vil også indebære proaktivt at kontakte kunder.


Kvalifikationer og kompetencer

Den ideelle kandidat er en person, der er dygtig til kundekontakt, tager sig tid til at finde svar eller alternative løsninger og viser mod til at tage initiativ.

Vi håber, at finde dig som er teknisk interesseret, selvstændig og som bidrager til hele teamet. Ved ferie, sygdom, kursus og andet hjælper man hinanden med de opgaver, der kommer ind.

Der er ingen krav til uddannelsesmæssig baggrund, men erfaring fra lignende stilling er at foretrække.
Vi arbejder med SAP S/4Hana, og har du erfaring med dette fra tidligere er det et plus.

Mest af alt søger vi dog disse kvalifikationer hos dig:

  • Du er dygtig til kundeservice og forsøger altid at finde en løsning
  • Du er teamfokuseret og selvstændig
  • Du kan trives med opsøgende kontakt til kunder
  • Du har flair for at sætte dig ind i tekniske produkter


Praktiske oplysninger

Tyrolit er medlem af Dansk Erhverv. Man bliver ansat på funktionærkontrakt.

  • Løn efter kvalifikationer
    • 10 % virksomhedsbetalt pension
    • 5 % egenbetalt pension
    • Sundhedsforsikring
    • Ulykkesforsikring
  • Arbejdstid 8-16.00
  • Oplæring via sidemand, produktvideoer og intern uddannelse i Østrig efter ca. ½ år.

OBS: Sommerferie afholdes i ugerne 26-32, hvor man fordeler ferien med en kollega, således at der i den periode er mindst én på kontoret.


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.



Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.