Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Troldemosen søger tilkaldevikarer!
Har du behov for at supplere din SU eller tjene ekstra penge? Ønsker du at bruge din tid på noget meningsfuldt for andre? Det kunne måske passe ind i dit studie og give dig værdifuld praktisk erfaring, eller måske har du overskydende tid og vil gerne udforske vores område.
Vi søger tilkaldevikarer, der kan trivsel, omsorg og sjov og ballade i vores fantastiske specialinstitution, og som kan arbejde fuld tid hen over sommerferien, når vores faste personale afvikler ferie.
Velkommen til Troldemosen
Børnehuset Troldemosen er en specialinstitution under Gentofte kommune med plads til ca. 40 børn. Vores børn er i alderen 0 – 7 år og de har alle en varig funktionsnedsættelse.
Du vil med et job hos os indgå i et stærkt fagligt og engageret hus opdelt i 4 grupper: Skovtrolde, Charmetrolde, Mumitrolde og Bjergtrolde. Hver dag kl. 15 sendes de fleste af vores børn hjem med forældre og busser. Dem, som ikke hentes, er en fast del af vores lukketeam, som ufortrødent forsætter festen i børnehaven frem til kl. 17.
Dine arbejdsdage kan komme til at se meget forskellige ud, da der kan være stor forskel på børnenes behov og dagsform. Nogle har brug for hjælp til at vågne eller spise lidt mad, andre har brug for en cykeltur med vinden i håret, få en pause med popcorn og iPad eller tage en vild tumletur i ribberne. Mulighederne er uendelige - kun du og børnene sætter grænserne for balladen.
Troldemosen arbejder sammen om at skabe et miljø, hvor hverdagens aktiviteter, leg og ADL er omdrejningspunktet for det enkelte barns udvikling.
Hverdagens aktiviteter tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, og der arbejdes med mål, der sættes i samarbejde med forældrene. Vi tilstræber en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor det enkelte barn får mulighed for at udvikle sig i sin nærmeste udviklingszone.
Vi forventer
Det er klart en fordel, hvis du har erfaring fra institutionsverdenen eller specialområdet.
Vi kan tilbyde en løs ansættelse som vikar, med varierende timeantal. Du vil blive tilkaldt, når det faste personale er fraværende med sygdom og kursusaktiviteter mm.
Er du interesseret?
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte leder Helene Harder på tlf.: 20514496, mail; hph@gentofte.dk eller daglig leder Anna Wallentin på tlf. 21243109. Du kan også besøge vores hjemmeside: Troldemosen - Troldemosen og se mere om dagtilbuddet.
Løn og ansættelse
Følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med BUPL eller FOA. Der indhentes straffeattest, børneattest og referencer før ansættelse.
Ansøgning:
Vi holder løbende samtaler, så søg i dag!