Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
TMC Nordic distribuerer nogle af de mest innovative skønhedsprodukter af højeste kvalitet og med bedste certificeringer på markedet. Vi er specialiseret i high-end niche dufte, økologiske og naturlige hudplejemærker med en bæredygtig dagsorden, dermatologiske hudplejemærker med top-performance, samt verdens største neglebrand.
Er din rygsæk fyldt godt op med de vigtigste marketingdiscipliner, drives du af personaleledelse, er god til tal og har du lyst til at sætte et stort fingeraftryk på udrulning og opbygning af nogle af de mest efterspurgte niche og luxury perfume brands?
Her er en spændende mulighed for en ambitiøs kandidat at sætte alle sine kompetencer og erfaringer inden for marketing i spil. Du er samtidig med til at bygge et dedikeret team op bestående af en Jr. Brand Manager/Marketing Coordinator, og du får endvidere mulighed for at varetage det fulde ansvar for brands lige fra business plans, budgetter og KPI’er til instore eksekveringer og aktiveringer
Dit formål
Som Head of Brand Management har du ansvaret for, at der er overensstemmelse mellem den internationale brandstrategi og den lokale go-to-market strategi. Du bliver ansvarlig for budgetter samt opfølgning på salg af brands i hele Norden sammen med vore salgsteams i de enkelte lande. Du vil endvidere i samarbejde med vores indkøbsafdeling sikre korrekte forecasts af produkter, herunder nyheder.
Du får også ledelsesansvar for dit team, som udover dig består af en Jr. Brand Manager/Marketing Coordinator samt en dotted linje til en PR & Social Media Manager. Sammen er I bindeleddet imellem vores salgs- og indkøbsafdeling og vores brand-owners, og I implementerer og eksekverer på den opsatte strategi.
Du vil referere ind til virksomhedens Head of Marketing.
Nøgleansvar
Din profil
Vi forventer en kandidat, der med passion for sit arbejde har en positiv smittende effekt på sit team. Du har en naturlig interesse for skønhed, er ambitiøs og begejstret for at have indflydelse og skabe resultater. Derudover er du nysgerrig, åbensindet og trives i dynamiske rammer. Du har stærke analytiske evner og behersker de gængse discipliner inden for marketing. Vi ser gerne at du er fleksibel og proaktiv. Hos TMC Nordic er der initiativpligt og der behøver ikke at være langt fra beslutning til handling.
Påkrævet erfaring
Hvorfor TMC Nordic?
Vores medarbejdere er kernen i vores succes.
Vi tilbyder et dynamisk miljø med muligheder for at udvikle kompetencer og ansvarsområder for rette vedkommende. Vi sætter en ære i at være en virksomhed, hvor medarbejderne er i stand til at være sig selv og have en følelse af at høre til. Vi omfavner og fejrer mangfoldighed og byder alle køn, aldre, racer og etniciteter velkommen.
Vi har en mission om at glæde forbrugerne med differentierende og innovative skønhedsprodukter af høj kvalitet, der hjælper dem til at være og føle sig som den bedste udgave af sig selv – hver dag.
Vores hovedkontor, lager og træningsfaciliteter har base i Søborg, København og vi har desuden lokale salgskontorer i både Sverige og Norge. I alt er vi et team på 60 passionerede og dedikerede medarbejdere i en agil organisation, og vores forretningsmodel er kendetegnet ved at de største succeser opnås gennem samarbejde, nærhed og gennemsigtighed.
Næste skridt
Hvis du er interesseret i stillingen, er du meget velkommen til at uploade din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Marianne Haas via mail til maha@tmcnordic.com
Ansøgninger bliver gennemgået løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.