Teknisk support til SPMT- og Scheuerle produkter

fuldtid
Teknisk support til SPMT- og Scheuerle produkter
  • N.C. Nielsen A/S
  • Nørregade 66, 7860 Højslev
Teknisk supporter til SPMT- og Scheuerle produkter

Er du vores nye specialist til håndtering af specialudstyr i vores Heavy Handling afdeling, med primært fokus på SPMT- og Scheuerle produkter?

Vi søger en ny kollega til vores tekniske support team i vores serviceafdeling. Du bliver en del af et stærkt og engageret team af servicemontører, som brænder for det de laver og sammen har I ansvaret for at repræsentere N.C. Nielsen ude hos kunderne.

Om jobbet

Med egen servicebil bliver du ansvarlig for teknisk support, servicering og reparation af primært vores SPMT- og Scheuerle produkter, men arbejde på andet udstyr kan forekomme. Stillingen indebærer også teknisk backoffice support til vores øvrige afdelinger og servicemontører, samt kunder i både ind- og udland. Du skal desuden være med til at udarbejde beskrivelser, procedurer og andet dokumentation.

I fællesskab sammensætter vi et skræddersyet forløb for produktkendskab, så du opnår den nødvendige viden, der supplerer dine nuværende kompetencer.

I stillingen skal du forvente, at der vil være rejseaktivitet.

Dine kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på, og har hovedet med i alt hvad du gør. Du har en naturlig interesse for kundepleje og er i stand til at planlægge dine egne opgaver, da du med udgangspunkt fra din hjemmeadresse planlægger din egen arbejdsdag. For at få succes i stillingen kræves et indgående kendskab til komplekse elektriske og hydrauliske systemer. Stillingen stiller desuden krav om stor selvstændighed samt ejerskab af opgaver og produkter.

Derudover forventer vi:

  • at du taler og forstår dansk og engelsk på skrift og i tale
  • at du er fortrolig med office-pakken på brugerniveau
  • at du er faglært landbrugs-, entreprenør- eller lastvognsmekaniker eller lignende
  • at du har gå på mod til at løse ukendte problemstillinger

Vi tilbyder

Hos N.C. Nielsen er der ikke langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Du bliver en del af en virksomhed i vækst med fagligt dygtige medarbejdere.

Derudover tilbyder vi:

  • En aktiv personaleforening
  • En attraktiv sundhedsforsikring

Log ind