Vil du være med til at sikre de funktionelle, bæredygtige og velfungerende fysiske rammer på et af Danmarks største hospitaler?
På Aarhus Universitetshospital (AUH) søger vi en ny kollega til Tegnestuen i Teknisk Afdeling med interesse for inventar, indretning og optimering af kliniske arbejdsmiljøer.
Om stillingen
Teknisk Afdeling varetager udvikling, ombygning, renovering og drift af ca. 586.000 m² bygninger på AUH. Som en del af Tegnestuen bliver du en del af et tværfagligt team bestående af arkitekter, bygningskonstruktører, ingeniører og tekniske designere.
I denne stilling bliver dit primære fokus ikke selve byggeriet, men de løsninger og miljøer, der skabes inde i bygningerne. Du kommer til at arbejde med indretning og inventar i både kliniske områder, laboratorier, kontorer og fællesarealer, hvor funktionalitet, arbejdsmiljø og bæredygtighed skal gå hånd i hånd.
Du får ansvar for opgaver indenfor inventar og indretning, og følger dem fra de første møder med brugerne til valg af løsninger, indkøb, koordinering og implementering. Hverdagen veksler mellem dialog med hospitalets afdelinger, projektering ved skrivebordet og koordinering med leverandører og kolleger.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være teknisk designer eller lignende.
Det vigtigste er, at du har erfaring med eller interesse for indretning, inventar og brugerorienterede løsninger i komplekse organisationer.
Vi forestiller os, at du
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra sundhedsbyggeri, laboratoriemiljøer eller andre komplekse arbejdspladser, men det er ikke et krav.
Derfor skal du vælge os
Du bliver den person, hospitalets afdelinger kontakter, når nye arbejdspladser skal etableres, laboratorier skal indrettes, funktioner skal flyttes, eller eksisterende inventar skal tænkes ind i nye løsninger. Ingen dage er ens, og du kommer til at arbejde tæt sammen med de mennesker, der hver dag skaber rammerne for patientbehandling.
Hos os får du
Om Tegnestuen
Tegnestuen er en del af Teknisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med alt fra mindre ombygninger og indretninger til større udviklingsprojekter i et hospital, der er i drift døgnet rundt. Fælles for vores opgaver er, at de skal fungere i praksis – for patienter, pårørende og medarbejdere.
Læs mere om os på vores hjemmeside www.teknik.auh.dk
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingerne er på fuld tid (37 timer/uge) med flekstidsordning.
Yderligere oplysninger
Kontakt sektionsleder Anders Christian Bregnballe på tlf. 5137 1423 på hverdage mellem kl. 13.00 og 15.00.
Ansøgningsfrist: den 16. september 2026.
Samtaler: den 24. september 2026.
Ansættelse: den 1. oktober 2026, eller efter aftale.
Arbejdssted: Palle Juul-Jensens Boulevard 99 - 8200 Aarhus N.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk