Vil du være en del af Danmarks mest specialiserede hospital og gøre en forskel for patienter med kræft i hals, svælg og strube? Vi ønsker os en ny kollega i kræftteamet, der brænder for at gøre en forskel for vores patienter, og som kan se sig selv som sygeplejerskeansvarlig for den enkelte kræftpatient.
Om os Øre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium består af 22 ambulatoriestuer i Nordfløjen. Vi er organiseret i tre teams: kræft, akut og benign. Hvert team har tilknyttet enten en sygeplejerske med specialfunktion eller en klinisk sygeplejespecialist, som er med til at sikre høj faglig kvalitet og udvikling.
Vi varetager al kirurgisk kræftbehandling i hoved- og halsområdet i Region Hovedstaden og modtager også patienter fra Region Sjælland. Forløbene planlægges på faste MDT-konferencer med fokus på fælles beslutningstagen. Det sikrer, at patienter og pårørende får en helhedsorienteret behandling.
Dine opgaver - Være ansvarlig for sygeplejen og koordineringen omkring den enkelte kræftpatient – fra første undersøgelse til kontrol og rehabilitering.
- Planlægge, udføre og evaluere sygeplejen ved undersøgelser i samarbejde med læger og forløbskoordinatorer.
- Støtte og inddrage patienter og pårørende.
- Vejlede sygeplejestuderende i tæt samarbejde med kliniske vejledere.
- Bidrage aktivt med faglige refleksioner og idéer til, hvordan vi kan udvikle sygeplejen og samarbejdet i kræftteamet
Der er altid tæt faglig sparring og hjælp at hente i sygeplejegruppen, der er bredt repræsenteret erfaringsmæssigt.
Vi tilbyder - En afdeling med et stærkt samarbejde, høj faglighed og fokus på forskning og udvikling.
- Et trygt og grundigt introduktionsforløb: elektronisk oplæring via Dossier, mentorordning samt individuel oplæring.
- Mulighed for at specialisere dig inden for øre-næse-halskirurgi, der er et stort speciale med mange muligheder.
- Et engageret og erfarent personale, der prioriterer både arbejdsmiljø og kvalitet i plejen.
- Vi støtter din udvikling med adgang til relevante ØNH-konferencer, SKILLS-undervisning og faglig oplæring.
- Et team, hvor vi støtter hinanden, giver plads til faglig refleksion og værdsætter, når kolleger tager initiativ.
Om dig - Du er uddannet sygeplejerske og motiveret for at arbejde med kræftpatienter.
- Du tager ansvar og har blik for hele patientforløbet – også når der er mange bolde i luften.
- Du er reflekterende og bidrager aktivt til at udvikle sygeplejen gennem faglige drøftelser og sparring med kolleger.
- Du handler selvstændigt, men ved også, hvornår opgaver løses bedst i samarbejde.
- Erfaring fra kirurgi eller onkologi er en fordel – men vigtigst er, at du kan se dig selv i rollen som sygeplejerske for patienter i kræftforløb.
- Du trives i et miljø med både planlagte undersøgelser og skiftende prioriteringer, hvor koordinering, samarbejde og patientkommunikation er centrale kompetencer.
Fakta - Stillingen er på 32-37 timer pr. uge.
- Arbejdstiden er primært hverdage kl. 8-15 med ca. én senvagt til kl. 17 samt en lørdagsvagt kl. 9-15 ca. hver 3. måned
- Tiltrædelse: 1. december 2025
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Sådan søger du Upload ansøgning og CV (gerne med relevante kursusbeviser/anbefalinger) via link senest
20. oktober 2025. Vi holder samtaler den
23. oktober.
Kontakt Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os. Hvis du gerne vil se afdelingen, byder vi også gerne på en kop kaffe:
Oversygeplejerske Amalie Wolff Kvistgaard, tlf. 3545 8956
Ass. oversygeplejerske Lone Toft, tlf. 3545 8920
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, baggrund og erfaring. Har du begrænset ØNH-erfaring, sørger vi for målrettet oplæring. Vi glæder os til at høre fra dig!