Sygeplejerske søges til spændende gastromedicinsk speciale

fuldtid
Sygeplejerske søges til spændende gastromedicinsk speciale
  • Nordsjællands Hospital (Hillerød)
  • Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Kan du se dig selv i et specialiseret gastromedicinsk afsnit, hvor høj faglighed, teamsamarbejde og patientnær sygepleje er omdrejningspunktet? Så har vi måske stillingen til dig på gastromedicinsk sengeafsnit K0161.

Om afdelingen

Kirurgisk Afdeling på Hillerød Hospital er en stor, dynamisk og højt specialiseret afdeling inden for det gastroenterologiske og kirurgiske område. Vi varetager både akutte og planlagte patientforløb og arbejder tværfagligt med fokus på kvalitet, patientinddragelse og kontinuerlig udvikling.

På gastromedicinsk afsnit 0161 møder du en bred og varieret patientgruppe med komplekse og spændende sygeplejefaglige udfordringer. Et af vores specialer er hepatologi, hvor vi varetager pleje og behandling af patienter med levercirrose – ofte med samtidige misbrugs- og sociale problematikker. Det er et område, der stiller krav til både faglighed, refleksion og relationskompetencer.

Derudover har vi patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD), som hos os også modtager biologisk behandling. Det er ofte yngre patienter med et højt egenomsorgsniveau, som skal støttes i at leve med en nyopdaget kronisk sygdom.

Vi er stolte af vores alsidige patientgruppe og oplever arbejdet som både fagligt udfordrende og meget meningsfuldt.

Vores sygepleje tager afsæt i Fundamentals of Care, og vi arbejder relationsbaseret med både patienter og pårørende. Kulturen er præget af læring, refleksion og udvikling, og vi prioriterer humor, tydelig kommunikation og et godt arbejdsmiljø – for hos os løfter vi i flok.

Afdelingen er i aktiv udvikling frem mod indflytningen på Nyt Hospital Nordsjælland, og du bliver en del af denne spændende proces.

Vi tilbyder dig

  • En specialiseret gastromedicinsk afdeling med tæt samarbejde med kirurgien
  • En arbejdsplads præget af høj tværfaglighed
  • Stort ansvar og høj grad af selvstændighed i sygeplejen
  • Individuelt tilpasset introduktion og oplæring med mentor
  • Gode muligheder for faglig, personlig og karrieremæssig udvikling
  • Medindflydelse på vagtplanlægningen
  • En afdeling med fokus på omsorg, ordentlighed og fællesskab
  • Engagerede kollegaer med stor passion for det gastromedicinske speciale
Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har interesse for – eller lyst til at udvikle dig inden for – det gastromedicinske speciale
  • Er engageret, nysgerrig og ønsker at bidrage aktivt til afdelingens udvikling
  • Har en positiv tilgang og bidrager til både det faglige og sociale fællesskab
  • Trives i et dynamisk miljø og værdsætter teamwork
Om stillingen

  • Stillingen er på 32–37 timer ugentligt
  • Blandede vagter
  • Weekendvagt hver 3. weekend
  • Opstart 1. februar 2026 eller efter aftale
Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Nynne Bakkevig på telefon 48 29 29 83.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2026
Vi afholder samtaler løbende.

Log ind