Sygeplejerske søges til Sæby Hjemmesygepleje

fuldtid
Sygeplejerske søges til Sæby Hjemmesygepleje
  • Frederikshavn Kommune
  • Rådhusalle 100, 9900 Frederikshavn

Drømmer du om et job, hvor du både får lov til at bruge din sygeplejefaglige viden lige der hvor borgerne bor og samtidig være med til at sætte retningen for fremtidens pleje?

Holder du hovedet koldt i den akutte fase og har et stort overblik, men samtidig formår at skabe ro og tryghed? Så er det nu, du skal læse med.

Vi søger en engagerede sygeplejerske til vores velfungerende team, hvor samarbejde, faglighed og trivsel er i centrum. Vi arbejder målrettet med digital udvikling, tværfaglighed og høj kvalitet – og hvor dine idéer rent faktisk betyder noget.

Om jobbet

Du bliver en del af vores udekørende hjemmesygepleje i Sæby som møder ind i Sæby Sundhedshus. Her møder vi borgerne i hjemmet eller i vores sygeplejeklinik – og opgaverne spænder fra det stabile til det akut-komplekse.
Hos os har alle sygeplejersker også en akutfunktion, og vi står sammen, når det gælder. Vi tør godt sige, at vi er både fagligt stærke og menneskeligt varme – vi hjælper hinanden, lærer af hinanden, og vi mener det, når vi siger: ”Du skal ikke stå alene.”

Vi er i fuld gang med at modernisere vores sygepleje og styrke vores digitale arbejdsgange, bl.a. gennem rehabilitering og E-kommune-løsninger. Det betyder, at du får mulighed for at arbejde i et miljø, hvor nytænkning er velkommen – og hvor du kan præge udviklingen af de løsninger, der kommer til at forme vores fremtidige praksis.

Derudover arbejder vi med faste teams, hvor vi arbejder tæt sammen med SSA’er og SSH’er i plejegrupperne og mødes til morgen og middagsmøder. 

Arbejdstid

Stillingen er som udgangspunkt dagvagt på 37 timer, men vi er fleksible, hvis du ønsker andet.
Du har weekendvagt hver 4. uge i enten dagvagt eller aftenvagt
Der kan lejlighedsvis forekomme enkelte aftenvagter, og hvis du foretrækker flere, kan vi planlægge det fast.
Vi tilrettelægger vagtplanen med respekt for, at arbejdsliv og fritidsliv skal hænge sammen.

Vi søger

  • Dig, der Brænder for at levere pleje af høj kvalitet 
  • Ser forandring som en mulighed og ikke en udfordring 
  • Trives i tætte samarbejder, men også står stærkt i selvstændige opgaver 
  • Er initiativrig, ansvarsfuld og klar til at gøre en forskel 
  • Kan koordinere borgerforløb og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Er tryg ved IT og digitale løsninger – vi dokumenterer i Cura 
  • Har lyst til at arbejde både i den klassiske og den moderne del af sygeplejen 

Kvalifikationer 

  • Autoriseret sygeplejerske 
  • Erfaring fra hjemmesygepleje er et plus – men ikke et krav 
  • Gode kommunikative evner og lyst til at arbejde i teams 
  • Interesseret i at arbejde digitalt og lære nyt 
  • Bliver nysgerrig, når du hører ord som “akutfunktion” og “helhedspleje”
  • Har kørekort – og et godt forhold til GPS’en (selv på de dage, hvor den driller)

Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med stærkt sammenhold og højt humør
  • En grundig introduktion – vi sender dig ikke bare ud med nøgler samt held og lykke
  • Faglig udvikling og sparring – både i teamet og på tværs af sygeplejen
  • Et kollegaskab, hvor vi både kan grine og nørde fagligt

Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: 17/. december 2025
  • Samtaler: 19 december 2025 i Sæby Sundhedshus
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
  • Straffeattest: Ja tak, den skal vi lige se
  • Røgfri arbejdsplads

📞 Spørgsmål?

Kontakt os endelig – vi fortæller gerne mere!
Leder Dorte Munk
📞 98 45 65 78
✉️ domu@frederikshavn.dk

Assisterende leder Jeanette Brix
📞 98 45 60 46
✉️ jebr@frederikshavn.dk

Log ind