Studievejledere søges på CBS

fuldtid
Studievejledere søges på CBS
  • Copenhagen Business School
  • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Vil du være med til at CBS‑studerende får retning og overblik i deres studieliv?

Hvis du trives med at vejlede mange mennesker, kan lide at gøre komplekse regler forståelige og motiveres af at være en del af en samarbejdsorienteret kultur med vejledning i fokus, så læs videre.

Vi søger pr. 1. dec. 2026 studievejledere til Student Guidance på CBS.

Om studievejledningen på CBS

Vores primære opgave er at vejlede studerende fra de overvejer at studere på CBS til de er færdige med studiet. Vores opgave er at være de professionelle samtalepartnere, der hjælper med at skabe overblik for studerende, så de kan træffe bæredygtige og realistiske valg.

Derudover arbejder vi sammen uddannelserne, ledelse og den øvrige studieadministration i udviklingen og driften af organisationen og uddannelserne.

Hvad kommer du helt konkret til at lave?

Dit arbejde vil bestå af samarbejde om studievejledningsopgaverne. Det betyder bl.a., at du:
  • har vagter i vores samlede studievejledning, hvor vi vejleder alle typer af studerende og potentielle studerende i alle uddannelser i hhv. walk-in, på telefon, på mail og bookede 1:1 samtaler efter en fast vagtplan, hvor du har vagt mindst halvdelen af din arbejdstid.
  • hjælper studerende med at forstå og navigere i studieordninger, regler og rammer – og oversætter jura til menneskesprog. Dette foregår gennem individuel vejledning såvel som ved fælles arrangementer, og derfor skal du også være tryg ved at holde oplæg for større grupper.
  • bidrager til et godt og struktureret samarbejde om drifts- og udviklingsopgaver i både teams og i afdelingen.
  • drøfter blandt andet motivation, trivsel, læring og studieplanlægning med studerende.
  • har en god evne til at springe til og hjælpe kollegaer med afklaring, sparring og vagtbytte.

Du behøver ikke kunne det hele fra starten, da vi nok skal lære dig op i alle opgaver og formater.

Struktur i arbejdet og afdelingen

Arbejdstiden er planlagt at man arbejder mindst 50% med vejledningens vagter, ca. 40% med vejledningsopgaver i et mindre team og 10% med afdelingens opgaver og møder. Alle teams koordineres af en teamkoordinator.

Der er 3 teams: 1. Uddannelsesvalg, regler og videndeling, 2. Studiestart, valg og kvalitetssikring og 3. Studieliv, DEI og Digitalisering.

Da strukturen og opgavefordelingen for vores afdeling stadig er ny, må du forvente at der fortsat vil ske ændringer. Det er derfor ikke endnu på plads i hvilket team du bliver placeret. Dette vil afhænge af hvilke kompetencer ansøgerne vil komme med.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter dig, der kan se dig selv i jobbet og som kan genkende dig selv i dette:
  • Du trives i en hverdag, hvor opgaverne ændrer sig, og hvor ikke to dage er ens, hvor vi sidder flere sammen på kontorerne og gerne sparrer med hinanden.
  • Du er tryg ved at formidle klart og præcist, både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk både når der er mange i kø, mange mails eller der er tale om oplæg med mange deltagere.
  • Du er god til både at samarbejde med andre og arbejde på egen hånd med struktur, og du ser samarbejde, selvindsigt og kommunikation som noget, der kan udvikles over tid.
  • Du kan samarbejde tæt med kollegaer og samtidigt arbejde på egen hånd og struktureret. Begge dele med en høj grad af skriftlighed – f.eks. projekt- og opgavebeskrivelser, præsentationer mm.
  • Du trives med at tale med mange mennesker hver dag – både om det sjove, det svære og det praktiske ved at være studerende.
  • Du har en kandidatuddannelse, der er fagligt relevant for vejledningsfeltet, og har erfaring med studievejledning helst fra universitetsverden.

Kort sagt: Du er motiveret for at lytte, stå for opgaver, arbejde med relationer og samarbejde eller håndtere kompleksitet i din hverdag og dine opgaver.

Hvordan er det at arbejde hos os?

Student Guidance består af 16 medarbejdere og en områdechef i afdelingen. Vi har et struktureret samarbejde i fokus ud fra principperne om Medledelse, som vi alle er ved at lære at kende – dog tilpasset til den hierarkisk organisation, som vi er en del af.

Vi arbejder med studievejledning, studiestart, trivsel, studiemiljø, formidling og afklaring af regler og procedurer, data og kvalitetssikring og holder alle kollektive oplæg på både dansk og engelsk.

Tonen er uhøjtidelig, dørene er altid åbne, og der er plads til både faglige diskussioner og grin i hverdagen.

Det praktiske

Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til områdechef Jacob Sander Bojsen på jas.stu@cbs.dk - så aftaler vi et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstid, men dine mødetider vil være bestemt af vejledningens åbningstider og den vagtplan, som du vil indgå i.

Lønnen er anciennitetsbestemt med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist d. 18. sept. 2026.

Samtaler afholdes 21., 22. og 23. okt., og det er muligt, at vi holder en 2. samtaler også. Vi vil gerne kunne indhente referencer fra tidligere ansættelser.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

 

Log ind