SSA til et lille hyggeligt plejecenter i Horslunde

fuldtid
SSA til et lille hyggeligt plejecenter i Horslunde
  • Team Bøgelunden
  • Bøgelunden 23, 4913 Horslunde
Har du lyst til at blive en del af et nærværende og fagligt stærkt team, hvor hverdagen er fyldt med både varme, humor og meningsfulde opgaver? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vi søger en SSA med opstart 1. marts eller hurtigst muligt. Ønsker du flere timer end 30-32, finder vi en løsning sammen.

Bøgelunden er et lille, hyggeligt plejecenter i Horslunde, lidt uden for Nakskov på Lolland. Her bor 21 beboere, og vi er omkring 25 engagerede kolleger, der hver dag arbejder for at skabe livskvalitet, tryghed og genkendelighed i beboernes hjem.

Vores team består af SSH’er, SSA’er, elever, fleksjobbere og en teamleder. Vi dækker dag-, aften- og nattevagter og lægger stor vægt på faglighed, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Hos os er beboerne i centrum. Vi gør os umage for at skabe en hverdag med mening og sammenhæng, vi sætter fokus på aktiviteter både i og ude af huset. Vi arbejder for at skabe et hjem, som den enkelte borger finder genkendeligt og trygt, som samtidig kan danne rammerne om den ellers komplekse hverdag vores borgere kan befinde sig i.

Hvem søger vi?

Vi leder efter en fagligt stærk og positiv SSA, der trives i et miljø, hvor ingen dage er ens. Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde og du kan være helt tryg: Vi sørger for en grundig oplæring, og dine kolleger er altid tæt på.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Er fagligt velfunderet og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • Møder borgere, pårørende og kolleger med en anerkendende tilgang
  • Er mødestabil, fleksibel og positiv
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og respekterer forskellighed
  • Har gyldigt kørekort til bil

Vi tilbyder dig:
  • En spændende arbejdsplads med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Gode, imødekommende kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • Faglig stolthed, vidensdeling og plads til at lære nyt
  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel og humor vægtes højt
  • Indflydelse på din egen arbejdsdag
  • En hverdag med varme, nærvær og masser af smil
  • Muligheder for at være ressourcepersoner inden for mange områder.
Du kan læse mere om stillingen i job- og personprofilen for social- og sundhedsassistenter (PDF).
Du kan ligeledes se organisationsdiagrammet for Ældre og Sundhed i Lolland Kommune (PDF).

Ansøgningsproces

Vi afholder løbene samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Løn og ansættelsesforhold

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Det skal bemærkes, at der inden ansættelse vil blive rekvireret straffeattest.

Yderligere oplysninger?

Hvis du vil høre mere om at arbejde hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til Teamleder Stine Dyrholm Bang på tlf: 23 99 56 36.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Log ind