Specialist med erfaring indenfor jernbanesikkerhed

fuldtid
Specialist med erfaring indenfor jernbanesikkerhed
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Vær med til at gøre Danmarks jernbane mere sikker og realisere nogle af Danmarkshistoriens største projekter inden for anlæg og infrastruktur.

Vil du navigere i krydsfeltet mellem compliance, risikostyring og teknologi, og kan du formidle kompliceret stof på en præcis og letforståelig måde? Så er du måske vores nye CSM projekteringsleder.

Den danske jernbane udvides som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark ansvarlig for sikkerheden på anlægsprojekterne.

Vi søger derfor en CSM projekteringsleder, der kan bidrage til at udarbejde den sikkerhedsmæssige dokumentation for Banedanmarks jernbaneprojekter i samarbejde med diverse fageksperter. Lyder det som noget for dig?

Du håndterer risici med sikker hånd og samarbejder om CSM-RA på tværs af organisationen

Sammen med gode kolleger bliver du bindeleddet mellem projektledere, fagspecialister, eksterne rådgivere og statslige og kommunale myndigheder. Dit mål, sammen med dine kolleger, er at understøtte vores projekter i at opretholde et højt sikkerhedsniveau på jernbanen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Være ansvarlig for udarbejdelsen af CSM-dokumentation for Banedanmarks anlægsprojekter
  • Vejlede og assistere i de forskellige godkendelsesprocesser i projekterne med de nødvendige faglige input i risikoledelsesprocessen
  • Bidrage til formidlingen af best-practice indenfor CSM og risikoledelse i Banedanmark og overfor vores samarbejdspartnere både skriftligt og gennem undervisning.
  • Bidrage til udviklingen af anvendelsen af CSM-RA i Banedanmark.
Systematisk formidler med erfaring inden for CSM-RA

Vi har ikke krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse. Det er dog væsentligt for os, at du har erfaring med CSM-dokumentation, og kendskab til jernbanen og dennes delsystemer.

Da du skal arbejde med risikostyring, får du brug for dit overblik og din strukturerede tilgang til opgaveløsningen, for at se sammenhænge på tværs og handle derpå ved behov. Du skal være parat til at påtage dig en vigtig rolle allerede fra start, og trives i en, til tider, omskiftelig hverdag, hvor arbejdstempoet nogle gange kan være højt.

Som person motiveres du af at samarbejde med forskellige aktører, både internt og eksternt og du evner at kommunikere med alle typer mennesker, da du får en bred samarbejdsflade

Gode kollegaer og massevis af udviklingsmuligheder

Du får tjenestested på vores hovedkontor, tæt på Dybbølsbro Station i København.

Som ny medarbejder i Banedanmark får du en grundig og struktureret onboarding, der hjælper dig godt i gang med både opgaver, systemer og kolleger. Vi prioriterer faglig udvikling højt og tilbyder løbende kompetenceudvikling, så du kan styrke dine færdigheder og følge med i udviklingen inden for dit område.

Du får blandt andet adgang til vores fitnessrum og en sundhedsordning gennem Falck Healthcare, og når opgaverne tillader det, er der mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vi værdsætter et samarbejdsmiljø, hvor viden deles, og hvor man kan sparre på tværs af fagligheder. Alle skal kunne trives hos os. Derfor arbejder vi aktivt med diversitet og mangfoldighed og har tilsluttet os det europæiske initiativ Women in Rail.

Løn og ansættelsesforhold

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kirstine Rauschenberg Rejmers Boch. Bemærk dog, at vi holder juleferie i perioden d. 17/12 – 06/12.

Send cv og ansøgning via linket "Søg stillingen" og følg instruktionerne. Vi indkalder til samtaler løbende fra uge 2.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Vi glæder os til at høre fra dig.



Log ind