Socialpædagog søges til Hald Ege

fuldtid
Socialpædagog søges til Hald Ege
  • Region Midtjylland
  • Videbechs Alle 11, 8800 Viborg

Vi oplever tilgang af børn og unge og har brug for at opnormere personalegruppen, derfor søger vi en handlekraftig og ansvarsfuld socialpædagog.

Er du pædagogen der kan rumme dig selv i mødet med børn og unge, som har en udfordrende adfærd? Og kan du samtidig varetage den specialpædagogiske behandling, som målgruppen på Hald Ege har behov for, så er det dig vi leder efter.

Om Hald Ege:
Hald Ege er et Børne -og ungehjem jf. § 43 i Barnets Lov for børn og unge i alderen 5-23 år og et midlertidigt botilbud jf. § 107 i SEL for unge fra 18-20 år. Hald Ege er en del af Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland og er geografisk beliggende i Viborg. Vi har 16 pladser, som er fordelt på to afdelinger. Hald Eges målgruppe er normalt begavede børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser/ASF og forskellige angstlidelser. Børnene kan have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og verbalt og/eller fysisk krænkende adfærd.

På Hald Ege har vi et humanistisk menneskesyn, med tænkningen at børn og voksne til enhver tid gør deres bedste og har ret til at blive set, hørt og respekteret.

Om stillingen:
Du vil blive ansat som kontaktpædagog i en af vores to afdelinger og vil sammen med en kollega, have det primære ansvar for to beboere. Du vil indgå i et team af ca. otte socialpædagoger omkring den specialpædagogiske behandling af op til otte beboere. Vagterne vil bestå af dag-, aften og weekendvagter.

Jf. vores lokalaftaler kan der arbejdes i lange vagter på op til 16 timer. Der vil fortrinsvis være vagter på maksimalt 12 timer. Du vil selv have indflydelse på din vagtplan ift. fast ugentlig fridag mv.

Vi tilbyder:

Et godt arbejdsmiljø!

Psykologisk tryghed

En sammentømret personalegruppe

En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både børnene og personalet

Intern grunduddannelse for alle medarbejdere

Regelmæssig supervision

Understøttelse af SBU's stab af psykologer og konsulenter

Et højt kvalificeret introprogram med mentorordning

Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau

Faglig og personlig kompetenceudvikling

Du har:

En uddannelse som pædagog

Overblik og kan bevare roen i pressede situationer

Vilje og evne til, at tage ansvar for din egen kommunikation igennem en assertiv kommunikationsform

Lysten og evnen til, at tage ansvar for egen læring med henblik på individuel udvikling

Lyst til at deltage i samvær og aktiviteter med børnene/de unge på en respektfuld og anerkendende måde

Du kan -og vil håndtere psykiske og fysiske konflikter

Et indgående kendskab til dig selv og hvordan du reagerer og virker på andre

Gode skriftlige færdigheder da resultatdokumentation mm. er en stor del af arbejdet

Forståelse for -og lyst til det tværfaglige samarbejde med vores sundhedsfaglige kollegaer

Forståelse for -og lyst til at arbejde med hele det sundhedsfaglige aspekt

En veludviklet mentaliseringsevne

Om Specialområde Børn og Unge:
Specialområde Børn og Unge (SBU) er ét af de i alt otte specialområder inden for Region Midtjyllands specialiserede socialområde. SBU's målgruppe er karakteriseret ved både normalt- og ikke normalt begavede børn og unge med komplekse problemstillinger såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelser, specifikke indlæringsvanskeligheder, tvangspræget adfærd og/eller hjerneskader.

Yderligere oplysninger:
Vi søger en pædagog til en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem SL og Danske Regioner. Vi forventer at du har kørekort da der vil være kørsel med beboerne.

Der indhentes straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved tilbudsleder Kamilla Kildevæld Mortensen på tlf. 24954960, mail: kamimr@rm.dk eller afdelingsleder Mads Nielsen på tlf. 40492087, mail: masnl@rm.dk

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er søndag d. 18. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt torsdag d. 22. oktober 2026.

Opstart d. 1. december 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Log ind