Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet
Hjemmeplejen søger et par nye kolleger til vores nye voksen specialteam. I Brøndby er vi i fuld gang med at implementere den nye ældrelov, og opdelingen i nye teams er allerede ved at finde sin form. I den forbindelse søger vi flere social- og sundhedshjælpere til vores nye voksenteam, der skal påbegynde en spændende rejse med forskellige afprøvninger i at arbejde på en ny og specialiseret måde. Voksenteamet skal yde praktisk hjælp, pleje og omsorg samt psykisk støtte til borgere i alderen 18-67 år, som befinder sig i komplekse livssituationer, både sygdomsmæssigt, socialt og økonomisk.
Stillingen er på mange måder en atypisk stilling – hør her hvorfor og hvordan:
Vi arbejder med fokus på muligheder og løsninger på tværs af Brøndbyvester Hjemmepleje og i tæt samarbejde med andre aktører i kommunen samt borgerne selv.
Vi skal afprøve forskellige løsninger med fornyet tværfaglighed i tæt samarbejde med øvrige aktører. Er dette en stilling, hvor vi har alle svarene på forhånd? Nej. Er der mikroledelse og kun et lille råderum? Nej. Kender vi vejen til succes på forhånd? Nej. Og bliver det let? Heller ikke.
Men det, vi kan tilbyde, er kolleger – både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, sygeplejesker, visitator og leder – der kender kommunen, og som er med på, at denne rejse bliver anderledes. Sammen skal vi afprøve forskellige arbejdsmetoder, planlægningstilgange, møder, måder at løse opgaver på og meget mere.
Du vil blive en del af et helt nyt team, hvor alle kender hinanden på forhånd, men ikke tidligere har arbejdet tæt sammen. Du får mulighed for at sætte dit præg på at skabe noget nyt og anderledes til gavn for både Brøndbys borgere og kollegaer. Vi tror på, at åbenhed og fokus på psykologisk tryghed bringer os længst.
Rejsen er kun lige begyndt, og du har nu mulighed for at være med fra starten. I Brøndbyvester Hjemmepleje er vi vant til at afprøve nye tiltag og tænke ud af boksen. Vi ved også, at vi ikke altid lykkes i første forsøg, men vi ser det som læring og prøver igen. Med dette mindset lykkes vi i fællesskab.
Specialteamet består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeut og en leder. Vi mangler netop din faglighed som social- og sundhedshjælper.
Din profil
Derfor skal du vælge os
Løn- og ansættelsesvilkår
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Michael F. Sichlau på tlf. 4328-2650