Sikkerhedsmedarbejder til Sikkerhed og Drift, Driftsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Hospital

fuldtid
Sikkerhedsmedarbejder til Sikkerhed og Drift, Driftsafdelingen, Midt- og Vestsjællands Hospital
  • Region Sjælland
  • Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Vi søger 1 ny engageret kollega til sikkerhedsfunktionen med opstart snarest på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Du kommer til at indgå i en afdeling med 20 topmotiverede kollegaer.

Sikkerhed & Drift løser opgaver indenfor overvågning, adgangskontrol, teknisk service samt mindre driftsopgaver. Sikkerhed & Drift er en del af Driftsafdelingen, der samlet set har 180 ansatte.

Sikkerhed & Drift er en støttefunktion til de mange funktioner og opgaver, der dagligt løses på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for indkomne opgaver samt udvise serviceadfærd overfor husets brugere samtidig med, at du udviser autoritet med sikkerhed, drift og service i fokus.

Der er tale om en døgnbemandet funktion, hvor du vil indgå i både 8 og 12 timers vagter. Der må påregnes dag-, aften-, nat-, og weekendarbejde hele året efter rullende vagtplan.

Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse huser også klinisk og administrativt personale, patienter og pårørende samt eksterne gæster. Afdelingen Sikkerhed & Drift spiller en central rolle i dagligdagen med hensyn til husets drift.

Stillingens primære opgaver

  • Overvågning af sygehuset
  • Adgangskontrol herunder visitationer
  • Administration af adgangskontrolsystemet og servicering af AV-udstyr
  • Rundering
  • Teknisk service og driftsopgaver

Kandidaten er fortrolig med brugen af IT-værktøjer og har flair for teknik/elektronik.

Samarbejdsevner, systematisk tilgang, god ordenssans og overblik er alle vigtige kompetencer.

Kandidaten skal være rolig, myndig og imødekommende og udvise fleksibilitet ift. løsning af forskellige typer af opgaver.

Det er en fordel, hvis kandidaten har kendskab og erfaring fra psykiatrien eller lignende job og evt. en håndværksmæssig baggrund.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst (FOA) for regionsbetjente.

Ansøgere af begge køn opfordres til at søge stillingen.

Følgende er et krav

  • Godkendt udvidet straffeattest

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Frank Rosendahl, 20 68 94 50

Ansøgningsfrist den 10. februar 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. februar 2026

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Log ind