Senior controller søges til et voksende konsulentthus!

fuldtid
Senior controller søges til et voksende konsulentthus!
  • ECIT Services A/S
  • Hørkær 12A, 1., 2730 Herlev

Har du erfaring med controlling og har et ønske om at tage ansvar, dele ud af din erfaring og tage initiativ i en central rolle i en konsulenthus? Brænder du for at arbejde med forskellige kunder og arbejdsopgaver i en dynamisk hverdag sammen med 30 kollegaer i en regnskabsafdeling, hvor du skal være med til at lede os i den rigtige retning? Så er det måske dig vi søger som vores senior controller! 

I ECIT bliver du en del af en succesfuld og hurtigvoksende virksomhed, der varetager hele eller dele af økonomifunktionen for mange spændende virksomheder – læs mere på www.ecit.dk

En varieret hverdag med udfordrende opgaver

Som senior controller hos ECIT Services vil du få en central rolle i udviklingen af vores forretning og en hverdag med mange forskellige opgaver: 

  • Månedsrapportering – rapportering for egne kunder og gennemgang/assistance til rapportering på andre kunder 
  • Kundekontakt - fast kundeansvar for din egen kundeportfølje, herunder løbende kundekontakt og sparring
  • Optimering – skabe værdi for ECIT og kunden ved at optimere arbejdsprocesser i driften eller på rapporteringsopgaver
  • Revisor materiale – overordnet ansvar for aflevering, overholdelse af deadlines og kvalitetstjek af materiale som der skal sendes til revisor 
  • Opstart og implementering – inddragelse i opstart af nye kunder, herunder overtagelse af afstemninger og kvalitetsvurdering af overdraget materiale 
  • Sparring – løbende sparring til vores øvrige controllere, teamledere og konsulenter på rapportering, månedsluk samt øvrige opgaver i vores hverdag. 
  • Interne planlægningsmøder – tovholder på månedlige planlægningsmøder omkring planlægning og fordeling af rapporteringer, årsafslutninger, opstartsopgave på nye kunder og øvrige ad hoc-opgaver.
  • Udvikling – en selvstændig rolle med mulighed for at præge den fremtidige udvikling, både på interne opgaver og såvel leverance til vores kunder. 
Kompetenceprofil

Du er en udadvendt og selvkørende person, som tager naturligt ejerskab over dine arbejdsopgaver. Du arbejder systematisk og detaljeorienteret samtidigt med, at du er hjælpsom og serviceminded overfor vores kunder.

Derudover forventer vi, at du

  • har en relevant regnskabsmæssig uddannelse som f.eks. cand.merc.aud, HD (regnskab) eller lignende
  • har nogle års erfaring inden for financial controlling - det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra konsulent- eller revisionsbranchen
  • har gode kommunikationsevner og er god til at skabe relationer
  • er ambitiøs, struktureret og fagligt nysgerrig
  • har erfaring med flere økonomisystemer (som f.eks. e-conomic og Business Central)
  • behersker engelsk i skrift og tale
ECIT som arbejdsplads

ECIT er en del af den koncern med mere end 3300 medarbejdere i 10 lande. I vores lokale afdeling får du 75 erfarne og kompetente kollegaer som spænder fra regnskabs- og lønkonsulenter, over rådgivning til udvikling af IT-systemer. Vi prioriterer et godt fællesskab og deling af viden samt lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø.

Vi har fokus på det gode arbejdsliv med stor fleksibilitet og udviklingsmuligheder. Du får et selvstændigt ansvar for dine egne opgaver med mulighed for at gå i dybden med dine opgaver, og selv være med til at udvikle disse og tilhørende processer. Samtidigt får du også det overordnede ansvar for rapporteringer og årsafslutningsmateriale. Der er masser af sparringsmuligheder i vores organisation, og du har mulighed for at være med til at præge vores fremtidige udvikling.

Muligheder og vilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for fleksible mødetider. Arbejdet udføres fra vores kontor i Herlev med attraktive faciliteter (personalelounge med mulighed for sociale aktiviteter, lækker kantine med god mad m.v.). Herudover arrangerer vi løbende forskellige sociale team arrangementer, og der er altid plads til nye idéer og forslag. Du får samtidigt gode muligheder for at vokse med virksomheden og opgaverne. Du tilbydes en fast løn med frokostordning, pension og sundhedsforsikring. 

Ansøgning og kontakt

Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, men hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun på hbr@ecitservices.dk.  Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.

 

Log ind