Reservedelssælger

fuldtid
Reservedelssælger
  • H.C. PETERSEN & CO.S EFTF. A/S
  • Ansager Landevej 13, 7200 Grindsted
Reservedelssælger / - ekspedient på 37 timer
H.C. Petersen & Co's Eftf. A/S – Grindsted

Vi søger en engageret reservedelssælger til at yde reservedelssupport via telefon- og mailsupport 
for vores forhandlere i Danmark, Norge og Sverige. Har du en relevant uddannelse, eller erfaring 
med reservedelsekspedition, reparation af traktorer eller have-/parkmaskiner? Så er det måske 
dig, vi mangler!
Stillingen omfatter også disponering, prissætning og lejlighedsvis assistance på lageret.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling – men vi er åbne for andre 
profiler. Det vigtigste er, at du har lyst til at yde den ekstra indsats, der sikrer vores forhandlere 
den bedste service.
Derudover kan du nikke genkendende til følgende:
• Du tilegner dig hurtigt ny viden
• Du er udadvendt og kommunikerer klart
• Du kan holde mange bolde i luften
• Du er IT-vant og arbejder struktureret
• Du har godt humør og kan håndtere modvind
• Du er en teamplayer, der gør dine kolleger bedre
• Du kan kommunikere på engelsk
Vi tilbyder
Hos os får du et spændende job i en dynamisk og stabil virksomhed midt i en forandringsproces. 
Du bliver en del af et uformelt team med stærkt samarbejde og frihed under ansvar.
Vi tilbyder:
• Ordnede arbejdsforhold og arbejdstider (ingen weekendarbejde)
• Løn og pension efter kvalifikationer samt en sundhedsforsikring
• Arbejdssted i Krogager ved Grindsted
Det praktiske
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakt reservedelschef Henning Kristensen på: 
 +45 4032 7735. Send din motiverede ansøgning snarest til hk@hcpetersen.dk. 
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Om HCP
HCP er en dansk familievirksomhed, som blev etableret i 1870. Vi importerer og distribuerer 
professionelle maskiner til landbruget og hele den grønne sektor i Danmark, Norge, Sverige og 
Finland. 
Vores maskiner sælges primært gennem professionelle forhandlere, som yder kompetent 
service og leverer originale reservedele. Med et lokalt net af forhandlere og stærk central backup er det vores ambition at levere kvalitetsmaskiner med høj driftssikkerhed 
og opnå maksimal kundetilfredshed.

H.C. Petersen & Co.’s Eftf. A/S
Ansager Landevej 13 | 7200 Grindsted
Tlf.: 76 73 11 33 | www.hcpetersen.dk | CVR: 24213706

Log ind