Interesserer du dig for miljø, kan du lide at arbejde udendørs og nyder du at yde en god service? Så er det måske dig, vi mangler til vores kørselsteam i Middelfart.
Jobbet indebærer indsamling af dagrenovation og genanvendeligt affald ved husstande, boligselskaber, sommerhuse og erhvervsdrivende.
Om stillingen
Indsamling af af mad- & restaffald og genanvendelige materialer.
Sikre korrekt sortering og håndtering af affald og ressourcer.
Bidrage til at opretholde et højt niveau af service og borger/kundetilfredshed.
Deltage i opgaver relateret til renholdelse og vedligeholdelse af renovationsbiler.
Jobbet indebærer brug af digitale programmer, f.eks. rute-/containerlogistik mm. Derfor kræves det, at du har IT-kendskab på brugerniveau.
Forefaldende arbejde.
Vi er en virksomhed, der leverer et højt serviceniveau til borgerne, hvilket vi har brug for din hjælp til. Du kommer til at indgå i en organisation, der har fokus på cirkulær økonomi, arbejdsmiljø, udvikling indenfor affaldsområdet samt digitalisering.
Vores forventninger til dig er, at du:
Kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og initiativrig
Er i stand til at indgå i tæt samarbejde med dine gode kollegaer
Har en positiv og fleksibel tilgang til opgaveløsningen
Er serviceminded og kan føre en god dialog med borgerne
Er i fysisk god form
Har kørekort til lastbil (C)
Har førerbevis
Har EU-kvalifikation-bevis
Har krancertifikat (en fordel men ikke et krav)
Har IT-kendskab på brugerniveau
Gerne har lokalkendskab og erfaring fra lignende job
Kan arbejde på helligdage og evt. indgå i vagtordning
Du læser/skriver og taler dansk
Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i en virksomhed med fokus på højt tempo og god atmosfære. Du får gode arbejdskollegaer og mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Løn efter kvalifikationer og overenskomst.
Ansættelsesdato: 1. maj 2026.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Driftsleder Henning Ladegaard Jessen 88884852