Lægerne Damsøvænget søger en pålidelig og grundig person til den faste rengøring af vores lægeklinik.
Om jobbet
Du skal gøre rent to gange om ugen, ca. 3 timer ad gangen, på 140 m². Du er timelønnet, og vi aftaler fast ugedag og tidspunkt sammen, men som udgangspunkt onsdag og i løbet af weekenden. Rengøringen er udenfor klinikkens åbningstid mandag-fredag 8-16, og inden kl. 22 om aftenen af hensyn til naboerne.
Dine opgaver
Støvsugning og gulvvask
Rengøring af toiletter
Udskiftning af skraldeposer mm.
Vi forventer, at du
er grundig, ansvarsbevidst og selvstændig
har øje for om der er rent
kan passe dine faste tider
har forståelse for, at der gælder særlige hensyn i en lægeklinik, f.eks. hygiejne og diskretion
du kan kommunikere på dansk
Vi tilbyder
et fast og overskueligt job
et lille, rart arbejdsmiljø
løn 150 kr i timen plus feriepenge
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller snarest herefter.
Ansøgning
Send en kort ansøgning med navn og telefonnummer til laegernedamsoevaenget@protonmail.com, senest 30/10-2026. Vi indkalder løbende til samtale.