UXV Technologies søger Rengøringsassistent til fast stilling
UXV Technologies søger en rengøringsassistent til rengørings- og kantineopgaver, 37 timer om ugen, med opstart hurtigst muligt – eller efter nærmere aftale.
Din rolle
Som Rengøringsassistent / Serviceassistent bliver du en vigtig del af driften hos UXV Technologies. Sammen med dine kollegaer sikrer du, at vores lokationer fremstår rene, præsentable og hygiejnesikre for vores medarbejdere og gæster.
Vi sørger for de rette rammer og ressourcer, så du kan levere et godt stykke arbejde og være stolt af de resultater, du skaber.
Om jobbet
• Fast ansættelse: 37 timer pr. uge
• Arbejdssted: Ishøj
• Mødetid: 07.00
Hvem er du?
Du bliver en del af virksomhedens ansigt udadtil, og derfor er det vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og har lyst til at bidrage til en positiv atmosfære. Du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar og møder op med energi og engagement.
Vi forestiller os, at du:
Er stabil, kvalitetsbevidst og har øje for detaljer
Brænder for god service
Er udadvendt og imødekommende
Kan tale, forstå og skrive dansk eller engelsk på et grundlæggende niveau
Har kørekort kategori B
Har erfaring med erhvervsrengøring
Kan møde kl. 07.00 dagligt
Hvem er vi?
Du bliver en del af UXV-teamet i Danmark, hvor vi i dag er ca. 150 medarbejdere.
Vi prioriterer et stærkt arbejdsmiljø og fællesskab. Vi er stolte af vores medarbejdere, og sammen — med vilje, kompetencer og tillid — leverer vi høj kvalitet i alt, hvad vi gør.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante dokumenter for at komme i betragtning til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!