Så er det måske dig, vi søger til en central rolle i administrationen hos Lactosan.
Vi søger en Receptionist & Administrativ Koordinator, som får ansvaret for vores reception og samtidig bliver en vigtig administrativ støtte for organisationen.
Du bliver et af de første mennesker, vores gæster, kunder, kandidater og samarbejdspartnere møder, når de besøger Lactosan. Men jobbet rækker langt ud over den klassiske receptionistrolle. Du kommer også til at arbejde med administrative og koordinerende opgaver på tværs af virksomheden og får særligt et tæt samarbejde med vores Regnskabs- og HR-funktion.
Derfor søger vi dig, der både holder af mennesker og har styr på detaljerne - og som synes, at kombinationen af service, administration, koordinering og lettere bogholderi lyder som en spændende arbejdsdag.
Om jobbet
Som Receptionist & Administrativ Koordinator bliver du det naturlige omdrejningspunkt for vores reception og en central administrativ støttefunktion i Lactosan.
Din arbejdsdag bliver varieret. Den ene time tager du imod en kandidat til en jobsamtale eller hjælper en kollega med en praktisk problemstilling. Den næste arbejder du koncentreret med debitorindbetalinger, koordinerer en kurérforsendelse eller sørger for, at vigtig information kommer ud til organisationen.
Du får derfor en bred kontaktflade og samarbejder med kolleger på tværs af både administration og produktion.
Dine primære opgaver bliver bl.a.:
Vi søger en kollega, som motiveres af variation og af at være den person, andre naturligt går til, når noget skal koordineres, organiseres eller følges til dørs.
Hvem er du?
Måske har du en kontoruddannelse og erfaring fra en lignende administrativ funktion. Måske arbejder du allerede som receptionist, administrativ koordinator, kontorassistent eller inden for kundeservice. Eller måske har du erfaring fra regnskab og søger en bredere rolle med mere kontakt til mennesker.
Det afgørende for os er ikke, at du tidligere har løst samtlige opgaver. Det vigtigste er, at du har den rette tilgang og flair for området.
Vi forestiller os dog, at du:
Som person
Du er først og fremmest imødekommende, hjælpsom og serviceminded. Du trives i en arbejdsdag, der ikke altid kan planlægges fra A til Z. Telefonen kan ringe, en gæst kan stå i receptionen, og en kollega kan have brug for hjælp, samtidig med at du har administrative opgaver, der skal afsluttes. Det kræver, at du kan prioritere og bevare overblikket.
Endelig lægger vi vægt på, at du er tillidsvækkende og diskret, da du gennem rollen vil kunne komme i berøring med både økonomiske, personalemæssige og øvrige fortrolige oplysninger.
Det bliver du en del af
Du bliver organisatorisk en del af Administrationen og refererer direkte til Lactosans CFO, Flemming Skov Christensen.
Selvom du har din faste base i receptionen, bliver din rolle kendetegnet ved samarbejde på tværs af Lactosan. Du kommer særligt til at arbejde tæt sammen med kolleger i Regnskab og HR, men også Customer Service, produktionen, ledere og øvrige administrative funktioner bliver en naturlig del af din kontaktflade.
Det betyder, at du får en position, hvor du lærer både organisationen, medarbejderne og vores arbejdsgange rigtig godt at kende.
Vi tilbyder
Udover at vi tilbyder en alsidig stilling med stor kontaktflade og mulighed for at tage selvstændigt ansvar for en bred administrativ opgaveportefølje, tilbyder vi desuden:
Du bliver en del af en virksomhed, hvor samarbejde på tværs af produktion og administration er en naturlig del af hverdagen, og hvor du får mulighed for løbende at udvikle dig i takt med rollen og organisationens behov.
Praktisk information
Arbejdssted: Lactosan A/S, Nordbakken 2, 5750 Ringe
Stillingen: som udgangspunkt er der tale om en fuldtidsstilling men med mulighed for at indgå aftale om deltid (mellem 32 - 37 timer)
Løn: løn og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i dine kvalifikationer og erfaring
Tiltrædelse: snarest muligt
Ansøgningsfrist: 18. oktober 2026
Lyder stillingen som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 43 og 2. samtaler i uge 44. Rekrutteringsprocessen forventes afsluttet ved udgangen af oktober.