Spændende psykologstilling til udviklingsorienteret familiehus med høj social kapital og stor mangfoldighed.Børn og Familiehuset Odense 0-14 år i Center for Indsatser til Børn og Unge ( CIBU ) søger en psykolog til fastansættelse. Det ugentlige timetal kan aftales mellem 32 -37 timer. Stillingen ønskes besat 1. maj 2025.
Om jobbetDe primære opgaver ligger i familiebehandlingen, selvstændigt og tværfagligt med husets øvrige fagpersoner. Desuden i understøttelsen af den faglige udvikling og kvaliteten i indsatserne. Herudover vil der også i større eller mindre grad indgå en vifte af psykologspecifikke opgaver, f.eks. individuelle terapiforløb til både børn og voksne, psykologiske undersøgelser af børn, tilknytningsundersøgelser samt supervisionsforløb til plejefamilier. Som psykolog indgår du desuden i samarbejdet om udviklingen af psykologområdet i eget hus og på tværs i CIBU.
Børn og Familiehuset 0-14 år tilbyder en særlig intensiv indsats, kaldet ”FamilieFlex” for familier med komplekse problematikker, hvor der er brug både at tænke udvikling og kompenserende og arbejde med både kortsigtede og langsigtede mål for børnene og familien. En fast gruppe medarbejdere arbejder med denne indsatstype. Psykologstillingen ønskes delvist tilknyttet denne målgruppe som et særligt fokusområde.
Børn og Familiehuset 0-14 år har desuden sårbare gravide og spædbørnsfamilier som særlig målgruppe. En større gruppe familiebehandlere – på tværs af vores teams – er specialiserede i dette felt. Viden og interesse for dette område vil kunne tilgodeses i psykologstillingen i forhold til faglig udvikling og opgavefordeling. Det er dog ikke et krav, at du som ansøger har dette interessefelt. Vi arbejder i høj grad med at bruge medarbejdernes kompetenceprofiler samt faglige interesseområder, men der vil også være brug for at håndtere opgaver på generalistniveau.
Vi tilbyderVi kan tilbyde en arbejdsplads:
- med en engageret mangfoldig personalegruppe
- med gode muligheder for faglig opkvalificering
- med stor social kapital og trivsel
- hvor du ikke lades alene om svære opgaver
- hvor personaleudskiftningen er lille
- hvor humor trives
- hvor du har stor grad af egen tilrettelæggelse af arbejdet
- hvor du har mulighed for hjemmearbejdsdage
- hvor personalet modtager fast ekstern supervision
- hvor faglig udvikling er en del af den daglige drift
- hvor der anvendes en bred vifte af terapeutiske metoder
Om dig Vi søger en kollega, der:
- har en psykologfaglig uddannelse (cand.psych. eller cand.pæd.psych.)
- som udgangspunkt er autoriseret
- har viden, kendskab og erfaring med udsatte børn og unge
- evt. har efteruddannelse indenfor familiebehandling
- har erfaring med samtale/terapi med børn og familier
- har lyst til at eksperimentere og udvikle sin praksis i forhold til arbejdet med børn, familie og netværk
- tænker fleksibelt i forhold til relations- og motivationsarbejde
- har lyst til at deltage aktivt i familiehusets faglige udvikling
- gerne vil arbejde positivt for at skabe en arbejdsplads med faglighed, gode traditioner og socialt fællesskab
Kørekort er et krav. Vi råder over et antal tjenestebiler og el-cykler.
Om osBørn og Familiehuset Odense 0-14 år hører under Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU), som er en del af Familie og Forebyggelsesafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune. Vi modtager vores opgaver fra myndighedsområdet på baggrund af foranstaltningsparagrafferne i Barnets Lov. Vi arbejder efter en BUM-model, hvor myndighed bestiller opgaverne via en kontrakt, og vi er leverandør af udførelsen af opgaven. Der arbejdes ud fra en helhedsorienteret behandlingsmetodik, hvor der er fokus på de relationer og netværk, som barnet og familien indgår i. Behandlingen bliver individuelt tilpasset familien og tager afsæt i en anerkendende ressourceorienteret tilgang.
I Børn og Familiehuset 0-14 år er der pt i forvejen ansat 3 psykologer samt 1 psykolog på barsel. Den samlede personalegruppe består af 40 medarbejdere fordelt på 5 teams. Derudover er der to faglige teamledere, en ansvarshavende familiehusleder og to husassistenter samt løbende både socialrådgiver- og psykologpraktikanter. Hovedparten af medarbejderne er familiebehandlere med grunduddannelse som pædagog eller socialrådgiver.
Nøgleordet i familiehusets vidensgrundlag er mangfoldig viden. Vi sigter mod at have et så bredt vidensgrundlag som muligt. Vi ønsker fælles basisviden til alle samt specialisering til udvalgte grupper af medarbejdere. Vi sigter mod stor bredde i de personlige kompetencer hos medarbejderne. Mangfoldigheden ses vigtig i forhold til at kunne matche den enkelte familie/det enkelte barn bedst muligt og derigennem opnå den bærende relation for samarbejdet med henblik på udvikling af de opstillende mål. Mangfoldighed er også vigtig for huset i forhold til den faglige udvikling, da det giver mulighed for at udfordre hinanden, tænke alternative veje samt udvikle nye indsatser.
Børn og Familiehuset Odense 0-14 år/CIBU arbejder i alle indsatser med Feedback Informed Treatment (FIT), som et dialog- og effektmålingsredskab. Familiehuset har et omfangsrigt ydelseskatalog og arbejder konstant med nye udviklingstiltag, aktuelt f.eks. Theraplay, MIM/MIM-P som metode, Pædagogisk Sandplay, børn med udviklingsforstyrrelser, tidlig tilknytning, børn i højkonfliktskilsmisse m.m.
Børn og Familiehuset Odense 0-14 år er fysisk placeret på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ, sammen med Familie og Ungehuset 4-18 år samt CIBU-administrationen.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til familiehusleder Thomas Jakobsen på 23 63 92 26,
tbj@odense.dk, eller psykolog/TR Malene Due på 21 59 40 60,
maldu@odense.dk.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og DP.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er søndag den 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. marts 2025.
Vi ser gerne referencer påskrevet ansøgningen eller udleveret ved ansættelsessamtalen.