Du bliver en del af en afdeling med dygtige og erfarne kolleger, hvor der venter en række spændende projekter i de kommende år. Du får mulighed for at arbejde med både tekniske løsninger, projektering og projektstyring – og samtidig være med til at sikre en stabil og driftssikker elforsyning.
Din rolleSom projektleder får du ansvar for at planlægge, koordinere og følge projekter fra de indledende beskrivelser til den færdige løsning. Opgaverne spænder fra nettilslutninger og reinvesteringer til udvikling og vedligeholdelse af eksisterende anlæg.
En stor del af jobbet handler om projektstyring, dokumentation og koordinering med rådgivere, leverandører og myndigheder. Du skal derfor trives med at skabe struktur, holde overblik og sikre fremdrift i projekterne.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Du bliver en del af en vagtordning, som aflønnes særskilt. Vagten går på skift mellem kollegerne og ligger typisk én uge hver fjerde til femte uge.
Hvem er du?Du har en el-teknisk uddannelse som eksempelvis elinstallatør, stærkstrømstekniker, elingeniør, maskinmester eller tilsvarende.
Du har en god teknisk forståelse og interesse for elforsyning, men behøver ikke have arbejdet i branchen tidligere. Det vigtigste er, at du har et solidt fagligt fundament, arbejder systematisk og har lyst til at sætte dig ind i de tekniske og administrative opgaver, der følger med projekterne.
Vi forestiller os, at du:
Erfaring med højspænding, elnet eller relæbeskyttelse vil være en fordel, men er ikke et krav.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne fremvise en straffeattest.
Et job med faglig udvikling og gode rammerHos Frederikshavn Forsyning bliver du en del af en arbejdsplads med en flad ledelsesstruktur, en uformel omgangstone og et godt samarbejde på tværs af organisationen.
Du får en grundig introduktion til opgaverne og mulighed for løbende at opbygge din viden om elforsyning. Det sker både gennem samarbejdet med erfarne kolleger, relevante kurser og deltagelse i faglige ERFA-grupper.
Der lægges vægt på gennemprøvede tekniske løsninger, høj kvalitet og sikkerhed i arbejdet. Samtidig prioriteres en sund balance mellem arbejde og fritid.
Derudover tilbydes du:
Frederikshavn Forsyning arbejder med at sikre en stabil og velfungerende forsyning til borgere og virksomheder i lokalområdet. På elområdet venter en række investeringer og udviklingsprojekter, som skal sikre, at elnettet også i fremtiden kan imødekomme behovene.
Virksomheden er kendetegnet ved en praktisk tilgang til opgaverne, hvor ordentlighed, kvalitet og sikkerhed er centrale elementer i det daglige arbejde.
Interesseret?Kan du se dig selv i stillingen, så send din ansøgning og CV via linket til højre.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Heslop fra MatchMind på tlf. 30214511 eller på mail: ahc@matchmind.dk
Vi afholder samtaler løbende, men venter gerne på den rette.
Klik på "Send ansøgning" til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret email. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
Læs mere om Frederikshavn Forsyning A/S på forsyningen.dk