Projektleder til en af Danmarks vigtigste historiske destinationer
Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland og Historiecenter Dybbøl Banke søger en visionær projektleder (37 timer/uge) til en 2-årig projektstilling med begyndelse den 1. februar 2026. Projektet skal bane vejen for en ny og sammenhængende formidling af historien om 1864 i Sønderborg-området - med afsæt i indhold, stedbundne kvaliteter og nye formidlingsformer. Vi har forberedt os i 2025, og i 2026 går vi i gang med realiseringen. Her vil du blive den drivende kraft.
Om projektet
I Sønderborg-området findes tre institutioner, der med hver sin tilgang formidler krigen i 1864. Historiecenter Dybbøl Banke formidler med aktiviteter, Sønderborg Slot er et traditionelt museum, og Dybbøl Mølle har navnlig fokus på erindringskulturen. Landskabet med skanserne, monumenterne og gravene vidner på sin egen afdæmpede måde om det omskiftelige forhold mellem dansk og tysk de sidste 175 år.
Med projektet vil vi gentænke formidlingen af krigen i 1864 såvel indendørs som udendørs. Projektet løber i perioden 2025-2028 og sigter mod at etablere en fælles platform for udvikling og formidling, der løfter Dybbøl Banke og Sønderborg til en historisk destination af international betydning og med stor tiltrækningskraft.
Du bliver nøgleperson i et dette samarbejde. Målet er at udvikle et samlet prospekt, der danner grundlag for dialog med relevante fonde om den overordnede satsning og investeringer i de enkelte steder.
Projektet skal munde ud i:
Projektet er organiseret med en kompetent projektgruppe med repræsentanter fra Museum Sønderjylland, fra Historiecenteret, Destination Sønderjylland og Sønderborg Kommune. Naturstyrelsen er repræsenteret i styregruppen. Du får ansvar for den indholdsmæssige udvikling og den strategiske koordinering. Projektgruppen skal involveres tæt og vil bidrage med sparring og rådgivning samt løsning af mindre opgaver, men det er dig som skal drive projektet fremad.
Dine opgaver
Vi søger dig, der
Hvad tilbyder vi?
Yderligere information om stillingen
Museum Sønderjylland er et statsanerkendt museum med ansvar for kunst, kulturhistorie og naturhistorie i kommunerne Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Museum Sønderjylland har ca. 150 medarbejdere og omfatter 11 udstillingssteder. Museet har ansvar for driften af Historiecenter Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Museet er inde i en forandringsproces, der omfatter modernisering af en række udstillingssteder. Museet har netop præsenteret sin nye strategi for perioden 2024-2028 under titlen Bro mellem grænselandets fortid og fremtid. Strategien kan hentes her.