Om jobbet
PPR i Børn og Unge, Aarhus Kommune søger en pædagogisk fagkonsulent til specialområdet. Vi har brug for en konsulent, der kan dække kommunens to specialskoler, Langagerskolen og Stensagerskolen og 1-2 almene folkeskoler. Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse senest 1. februar 2026.
PPR arbejder praksisnært med skoler, dagtilbud og klubber med vejledning og specialpædagogisk rådgivning mhp. at udvikle kvaliteten af inkluderende læringsmiljøer og understøtte børns deltagelsesmuligheder. Vores fælles grundlag, Bredere Børnefællesskaber, tager udgangspunkt i en mere sammenhængende og tidligere hjælp til børn og unge med netop dette fokus. Det fælles grundlag er beskrevet her: Bredere børnefællesskaber
PPR’s arbejde hviler på vores fælles børne- og udviklingssyn, hvor:
Din arbejdsopgave som pædagogisk fagkonsulent på specialskoleområdet er at samarbejde tæt og praksisnært med ledelser, ressourcepersoner og personale om at understøtte udviklingen af læringsfremmende og inkluderende læringsmiljøer for eleverne på kommunens to specialskoler.
Du skal arbejde involverende med rådgivning, vejledning og sparring og afdække pædagogiske problemstillinger med henblik på etablering af den nødvendige pædagogiske og didaktiske intervention. Du skal anvende praksisrettede metoder som fx co-teaching.
I arbejdet som pædagogisk fagkonsulent på specialskoleområdet er det nødvendigt, at du besidder en solid specialpædagogisk viden og erfaring – gerne fra specialskoleområde – og formår at sætte denne viden og erfaring relevant i spil. Jobbet som pædagogisk fagkonsulent kræver et tæt samarbejde med andre faggrupper fra PPR og andre relevante aktører herunder et tæt samarbejde med de interne ressourcepersoner på skolerne.
Din profil
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse og arbejder med at skabe en høj grad af psykologisk tryghed omkring vores samarbejde og opgaveløsning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til PPR teamleder Lise Kirkegaard på telefon 2130 7104 eller Asbjørn Ramlov på telefon 4184 8657.
Du kan læse mere om PPR på www.ppr-aarhus.dk
Ansøgning
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer alle uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen/stillingerne.
Stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Vedhæft venligst eksamensbevis(er). Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er torsdag den 11. december 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 16. december 2025.
Om os
Den specialpædagogiske indsats i Aarhus Kommune er generelt understøttet af PPR, som er en del af Pædagogik og Forebyggelse i Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
Arbejdet i PPR omfatter aldersgruppen 0 – 18 år. Det samlede elevgrundlag udgør ca. 65.000 skole- og småbørn. PPR har tilknyttet psykologer, tale-hørekonsulenter, pædagogiske fagkonsulenter, specialpædagogiske faggrupper og administrative medarbejdere.
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!