Brøndby Kommune søger Pædagogiske Assistentelever
Vil du være med til at skabe et godt børneliv? Og er du motiveret for at lære og arbejde i et dagtilbud?
Vi søger Pædagogiske Assistentelever, som er klar til at starte på hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse i juli 2026, og som har lyst til at arbejde i vores dagtilbud.
Om uddannelsen som Pædagogisk Assistent i Brøndby Kommune
Uddannelsen til pædagogisk assistent er en erhvervsuddannelse, der varer 2 år og halvandet måned. Din uddannelse vil veksle mellem teoretisk undervisning på skolen og praktikophold i et af kommunens dagtilbud. Her får du erfaring med både vuggestue- og børnehavebørn.
Vi har i Brøndby Kommune valgt, at du bliver tilknyttet det samme børnehus under hele din uddannelse. Hermed får du mulighed for at lære børn, forældre og kollegaer at kende og løbende udvikle din faglighed i velkendte rammer. Vi tilbyder for nuværende ikke udlandspraktik.
Gennem din uddannelse får du faglige redskaber til at arbejde med børn og unges trivsel og udvikling. Du indgår i dagligdagen i børnehuset, hvor du er med til at skabe en tryg og sjov hverdag for børnene. Undervejs modtager du støtte og vejledning fra din oplæringsvejleder og nærmeste kollegaer til, hvordan du skaber gode aktiviteter for børnene, og hvordan du understøtter deres trivsel og udvikling.
Med uddannelsen kan du senere også ansøge om optagelse på pædagoguddannelsen via kvote 2.
Vores ønsker til dig
Vi ved, at ingen mennesker er perfekte. Det vigtigste er, at du har mod og lyst til at lære og er empatisk i dit samarbejde med kollegaer og i samspillet med børn og forældre.
Derudover kigger vi efter dig, som:
Derfor skal du søge stillingen hos os
Sådan søger du
Hvis du ønsker at søge stillingen hos os, skal du skrive en motiveret ansøgning og begrunde, hvorfor du ønsker at uddanne dig til pædagogisk assistent. Du søger online via linket i dette stillingsopslag. Sammen med din ansøgning, skal du vedhæfte følgende dokumenter:
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 19. april kl. 12.00.
Vi håber, at du har lyst til at søge stillingen hos os. Du bliver kontaktet, hvis vi ønsker at invitere dig til en samtale. Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler i uge 18 på Brøndby Rådhus.
Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Vær opmærksom på, at Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med FOA for elever.
Brøndby Kommune er din arbejdsgiver gennem hele uddannelsen.
Læs mere om Brøndby Kommune på www.brondby.dk
Ansættelsen er tidsbegrænset, det betyder, at du er ansat så længe din uddannelse varer.
I forbindelse med din ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent på dagtilbudsområdet, Nanna Hjortboe Andersen på nanse@brondby.dk
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.