En af vores dygtige pædagoger er blevet børnehaveklasseleder, og vi søger derfor en pædagog til vores skole og SFO. Der kan også være mulighed for at blive tovholder for SFO’en.
Der er tale om en fast stilling på 32 timer/uge med tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Hvem er vi? Tallerupskolen er en folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Tommerup Stationsby – kun 12 minutters togtur fra Odense. På skolen er der knap 400 elever og cirka 50 pædagogiske medarbejdere.
Vi har gode fysiske rammer både inde og ude med rig mulighed for at planlægge en varieret dag i både skole og SFO. Vi har meget stor opbakning til vores SFO, hvor cirka 150 børn er tilmeldt.
I skolen vil du i kommende skoleår blive tilknyttet børnehaveklassen, hvor der er to klasser. Pædagogens opgave er i samarbejde med teamet at understøtte og guide eleverne i deres læring og udvikling. Der arbejdes meget på tværs af de to børnehaveklasser, og der er gode muligheder for holddeling, hvor du som pædagog også skal byde ind med læringsaktiviteter.
I SFO’en arbejder vi med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Vi arbejder i værksteder, som børnene melder sig på, ligesom vi holder mange forskellige traditioner i hævd. Derudover har vi en række faste temaer, fx rekorder, vand, tivoli, rollespil. Det er vigtigt for os, at du har mod på at byde ind på at stå for værksteder.
SFO-teamet afholder månedlige teammøder, hvor aktiviteter planlægges i henhold til årshjulet og læreplanstemaerne. Derudover er der henover året nogle længere udviklingsmøder, hvor der sættes fokus på relevante tematikker, som fx legens betydning for børns udvikling.
Hvem er du? Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog
- er dygtig til at danne positive relationer med både elever og forældre
- er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes
- læring og udvikling
- kan se værdien af et ligeværdigt teamsamarbejde med fokus på kerneopgaven
- brænder for at videreudvikle vores SFO
- kan arbejde i tidsrummet 6.15-17.00
- eventuelt har lyst til at være tovholder for SFO’en.
Hvad kan vi tilbyde dig? - engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
- en alsidig stilling, hvor der er mulighed for både at være skolepædagog og pædagog i vores SFO.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er en fast stilling på 32 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. august 2025.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Joan Clausen tlf. 21 34 12 07 eller skoleleder Lone Wrøbell tlf. 40 24 38 98.
Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på
www.tallerupskolen.dk eller på vores Facebook-side.
Ansøgningsfristen er søndag den 22. juni 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 26. juni 2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!