Kan du mærke, at du får energi af at arbejde med mennesker, og kan du mærke glæden ved at høre livshistorier fra lange, vilde, levede liv? Kan du mærke at pulsen stiger lidt, og at du får sommerfugle i maven, når du får mulighed for at sætte udvikling i gang og gå forrest i at anvende pædagogiske metoder? Kan du lide at være i kontakt med mange mennesker og dele ud af din viden – og går du på arbejde med smil på læben og let til grin? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Hos Bofællesskabet Odensevej søger vi en pædagog til en projektstilling som socialfaglig koordinator på 37 timer om ugen.
Stillingen er med tiltrædelse 1. april 2026 og løber indtil udgangen af 2028.
Projekt 'Værdige hverdagsliv' Hos Bofællesskabet Odensevej har vi fået bevilliget 2,6 mio. til projektet ’Værdige hverdagsliv’.
Herunder midler til ansættelse af en socialfaglig koordinator på op til 37 timer ugentligt.
Der er tale om et 3-årigt projekt med opstart i 2026 og som løber til udgangen af 2028.
Projektets overordnede formål er at understøtte, at beboere i socialt udsatte positioner på Bofællesskabet Odensevej oplever et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv – tilpasset deres individuelle behov, ønsker og livssituation.
For at realisere denne ambition er det nødvendigt, at medarbejderne får styrket deres faglige fundament og praksis. Projektet skal derfor bidrage til en kvalitetsudvikling af den helhedsorienterede social- og sundhedsfaglige indsats, så medarbejderne mere systematisk og bevidst kan trække på faglige tilgange og metoder, der understøtter et værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne i socialt udsathed.
Du kan læse mere om projektet i denne pressemeddelelse:
Plejehjem får 2,6 mio. kr til socialt udsatte Om stillingen Som en central del af projektet ansættes en socialfaglig koordinator på Bofællesskabet Odensevej.
Formålet med funktionen er at styrke den socialfaglige indsats i den daglige drift og sikre et mere helhedsorienteret og koordineret samarbejde omkring beboerne i socialt udsathed.
I stillingen vil du få rig mulighed for at bringe pædagogiske metoder i spil og få indflydelse på projektet og hvilke fokusområder, som er vigtige.
Koordinatoren skal have en socialpædagogisk uddannelsesbaggrund og meget gerne relevant erfaring med udsatte målgrupper.
Stillingen vil have følgende ansvarsområder:
- Styrke den socialfaglige praksis i hverdagen, herunder faglig sparring til dine kolleger i arbejdet med beboere i socialt udsatte positioner
- Fungere som faglig sparringspartner i udviklingen af retningslinjer og arbejdsgange, som kan anvendes og tilpasses på tværs af plejehjem i kommunen
- Udvikle og understøtte fleksible fællesskaber og aktiviteter for beboerne – i tæt samarbejde med civilsamfundsaktører, foreninger, andre kommunale indsatser og interne ressourcer i huset
- Indgå aktivt i den daglige drift, herunder deltage i pleje- og omsorgsopgaver med et socialfagligt perspektiv
- Varetage bostøttelignende opgaver over for beboere uden netværk, herunder fx støtte til økonomi, kontakt til sundhedsvæsenet og følgeskab
- Dokumentere og følge op på projektets læringer, herunder facilitere brugen af konkrete metoder
Du vil få rig mulighed for at komme med inputs til projektet, og du vil opleve, at vi arbejder med en stor grad af frihed under ansvar. Der er tillid til, at alle gør sig umage og vil vores beboere det bedst mulige liv.
Derudover vil du få et tæt samarbejde med den projektansatte sygeplejerske og de øvrige dygtige medarbejdere på Odensevej.
Weekend og aftenarbejde vil forekomme.
Om os Odensevej er et ordinært plejehjem, som over tid har taget imod mange udsatte ældre, og det er vi rigtig gode til!
Vi har 24 boliger, fordelt på tre bo-enheder med 8 lejligheder i hver. Vi har for tiden beboere i alderen 48-93 år.
Personalet består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske samt dygtige ufaglærte medarbejdere.
Vi arbejder ud fra Eden-principperne, som handler om at eliminere ensomhed og give beboerne omsorg og støtte, så de oplever mestring i eget liv.
For os betyder det, at vi møder mennesker, der hvor de er, og at vi gør os umage for at de oplever, at de selv er herre i eget liv.
Det er vigtigt for os, at Odensevej er et hjem for beboerne, og derfor vil du også opleve, at her ofte dufter af hjemmebagt kage eller mad.
Du kan læse mere om Eden på
www.edendenmark.dk.
Aktuelt er vi i gang med at blive opkvalificeret i mentalisering, så vi står fagligt stærkere. Både over for vores beboere, men også i samarbejdet med kolleger. Dette arbejde vil fortsætte i projektet.
Beboergruppen på Odensevej rummer mange forskellige, og alderen på beboerne spænder bredt. Flere beboere har misbrug med sig i bagagen, og relationen er essentiel her.
Vi arbejder efter de
personalepolitiske værdier i Assens Kommune, hvilket betyder, at vi er ordentlige, vi er tillidsfulde, vi er engagerede, vi er ambitiøse. Det håber vi, at du vil være med til at bidrage til.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og anættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.
Vil du vide mere Har du spørgsmål eller brug for at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Christina Thomsen på tlf. 21 57 06 12.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe, se Odensevej og høre mere om stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Flyt til Vestfyn Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.
Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her:
www.flyttilvestfyn.dk.