Tør du være nysgerrig, eksperimenterende og legende sammen med børnene?
Kan du lide at være fysisk aktiv og inddrage naturen i dit pædagogiske arbejde?
Er du nærværende og bevidst om at have fokus på børnene?
Værdsætter du faglige dialoger og refleksion sammen med dine kollegaer?
Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en pædagog på 37 timer ugentligt i en fast stilling. Det forventes, at du kan arbejde med hele 0-6 års aldersgruppen.
Hvem er vi?
Vi ligger i et lille lokalmiljø omkring Taulovs gamle bydel. Mange af vores børn kommer fra området. Vi har 80 skønne børn, hvor forskellighed er en styrke, og hvor tiden ikke ”står stille”. Vi har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt nysgerrige kollegaer. Høj faglighed hos den enkelte, bliver vægtet højt.
Du skal kunne planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter på en systematisk og målrettet måde med udgangspunkt i børnegruppen. Du skal også kunne tage lederskab i gruppen og arbejde tværfagligt, når der er behov for det. Derudover forventes det, at du kan beskrive et barns udfordringer og udarbejde relevante handleplaner digitalt. Kendskab til KRAP er en fordel.
Hos os får du mulighed for atVil du vide mere
Kontakt pædagogisk leder Lone Vallentin Mønster, 50 84 57 41, lone.moenster@fredericia.dk
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdstiden vil være skiftende mellem kl. 6.30 og 16.30 mandag til torsdag samt fredag mellem kl. 6.30 og 16.00.
Din arbejdstid tilrettelægges efter kommunens årsnormsaftale med BUPL, som sikrer fleksibilitet, tid til faglig forberedelse, fordybelse og gennemsigtighed i planlægningen af arbejdstiden. I Fredericia gives et lokalt løntillæg ”Fredericia tillægget” til alle pædagoger som anerkendelse af at rummelige børnemiljøer og deltagelsesmuligheder er et fælles ansvar. Vores ambition er at skabe attraktive arbejdspladser, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd.
Tiltrædelse efter aftale.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtale 9. eller 10. april 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
29. marts 2026.