Pædagog til børnehaven i Børnehuset Naturbyen – pr. 1. december 2025
Kom og være med på vores hold
– Vi er klar til at tage næste skridt mod indflytningen til vores nye børnehus og søger derfor en pædagog til Børnehuset naturbyen.
Har du lyst til at være med på en spændende rejse – fra vores nuværende rammer til et helt nyt, moderne børnehus? Vi søger en engageret og faglig stærk pædagog til børnehaven, der brænder for arbejdet med børn i alderen 3-6 år, og som har lyst til at være med til at videreudvikle vores pædagogiske fundament, mens vi sammen skaber hverdagen i et spritnyt hus.
Hvem er vi?
Børnehuset Naturbyen slog dørene op i oktober 2023 i midlertidige, renoverede lokaler ved Lillebæltskolen. 1. februar forventer vi at flytter ind i vores helt nye børnehus i Skillinge, hvor der bliver masser af lys, luft, fantastiske lege og læringsmiljøer – både ude og inde.
Lige nu har vi plads til 38 børnehavebørn og 8 vuggestuebørn – og i de kommende år udvider vi til 110 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Vi er et hus i udvikling, og du kan være med til at sætte dit præg på rejsen.
Vi er en personalegruppe med høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og stærkt arbejdsfællesskab. Hos os er der psykologisk tryghed, og vi udvikler os sammen med blik for, hvordan vi som voksne kan justere både os selv og vores praksis, når noget er svært for børnene.
Vores pædagogiske fundament:
Hos os er små fællesskaber og nærvær kernen i hverdagen. Vi arbejder i små læringsgrupper, hvor én voksen er sammen med 6-8 børn, så vi kan skabe tryghed, tæt kontakt og gode rammer for læring og udvikling. Vi tror på:
- At relationer og fællesskaber er fundamentet for trivsel og udvikling.
- At legen har en central rolle i børns liv og læring.
- At alle børn rummer unikke ressourcer og skal mødes med anerkendelse.
- At udeliv, bevægelse og bæredygtighed er en naturlig del af børnelivet.
- At nysgerrighed og faglighed går hånd i hånd – hos både børn og voksne.
Hvem er du?
Vi søger en uddannet pædagog, som:
- Har lyst til at arbejde med børnehavebørn i alderen 3-6 år.
- Ser det som en spændende mulighed at være med til at flytte i et helt nyt børnehus – og bidrage til at udvikle praksis i fællesskab.
- Er nærværende, anerkendende og omsorgsfuld i mødet med børnene.
- Kan se og følge børnenes spor – og samtidig bringe pædagogisk faglighed i spil.
- Er en holdspiller, der deler viden, sparring og grin med kollegaerne.
- Trives med forældresamarbejde og ser forældrene som en vigtig ressource.
Hvad får du hos os?
- En unik mulighed for at være med til at videreudvikle vores børnehus – og skabe en hverdag med høj faglighed, varme og glæde.
- En arbejdsplads med højt til loftet og plads til både skøre idéer og stærk faglig refleksion.
- En rejse ind i et helt nyt hus – hvor du er med til at sætte dit præg på hverdagen, fællesskabet og kulturen.
- Et engageret personale med fokus på samarbejde og faglig sparring.
- En positiv og imødekommende forældregruppe, der bakker op om børnenes trivsel.
Praktisk information:
Stillingen er på 37 timer med opstart pr. 1. december 2025.
Løn efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2025.
Samtaler: Forventes afholdes den 24. oktober fra kl. 14.00
Vil du vide mere?
Kom gerne forbi til en rundvisning eller en uformel snak – vi glæder os til at møde dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lonny Thomsen på
tlf. 29 13 45 99 eller mail lonny.thomsen@middelfart.dk.
Send din ansøgning afsted – med faglighed, personlighed og nysgerrighed.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Børnehuset Naturbyen – sammen gør vi hverdagen til noget særligt.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på
job.middelfart.dkOvervejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk