Kløverhulen søger en pædagog – og en kollega med lyst til en særlig rolle Vil du være med til at skabe trygge rammer, stærke børnefællesskaber og en hverdag præget af leg, nærvær og udvikling?
Vi søger en
uddannet pædagog på 37 timer fra 1. december 2026, som har lyst til at bringe sin faglighed, sit nærvær og sit engagement i spil sammen med os. Vi søger samtidig en pædagog, der har lyst til at varetage funktionen som
stedfortræder.
Hos os er relationen og legen udgangspunktet I Kløverhulen tror vi på, at trivsel, nysgerrighed og udvikling vokser, når børn føler sig trygge, bliver mødt med nærvær og oplever at høre til. Vi er optaget af de små udviklende øjeblikke der opstår mellem børnene og mellem børnene og os som pædagogisk personale.
Vi arbejder målrettet med pædagogiske læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at deltage, udvikle sig og være en betydningsfuld del af fællesskabet. Med anerkendende pædagogik, tydelige rammer og en bevidst organisering skaber vi plads til leg, fordybelse og udvikling.
Legen har en helt særlig plads hos os. Vi søger en pædagog, der tør sætte sig på gulvet, følge børnenes initiativer, byde ind med idéer og være med til at føre legen videre. Du skal kunne se, hvornår børnene har brug for plads til selv at lege, og hvornår din deltagelse kan støtte legen, inspirere eller hjælpe flere børn ind i fællesskabet.
Et fagligt fællesskab i udvikling Som pædagog i Kløverhulen bliver du en del af et engageret personale, hvor vi sammen tager ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling. Du får mulighed for at arbejde med børns trivsel, sprog og deltagelsesmuligheder, blandt andet i mindre børnegrupper, og bidrage med dine idéer i et fagligt fællesskab.
Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi som voksne hjælper hinanden, deler erfaringer og er nysgerrige på vores praksis. Vi ønsker at være et sted, hvor vi deler erfaringer, sparrer med hinanden og udvikler vores praksis – også selvom hverdagen indimellem er travl.
I foråret 2026 gik vi som dagtilbud i gang med
Dagtilbud for alle, et fælles udviklingsinitiativ med fokus på blandt andet fysiske læringsmiljøer, tilknytning og samspil, positioner og organisering og hvordan vi går fra intention til at praksis. Og selvom vi nu har gennemført de tre workshops, vil vi fortsat have en fokus på hvordan vi fastholder det fokus vi har fået gennem fælles refleksion og evaluering, hvilket du naturligt bliver en del af.
Vi leder efter dig, der - er uddannet pædagog og arbejder reflekteret og professionelt med din praksis
- møder børnene med nærvær og ser legen som en central del af deres trivsel, læring og udvikling
- følger børnenes initiativer og tør deltage aktivt i legen
- har blik for inklusion, deltagelse og stærke børnefællesskaber
- kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter
- trives med mindre børnegrupper og bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre
- har lyst til at tage medansvar for hverdagen og varetage funktionen som stedfortræder.
Kløverhulen er en del af Holme Rundhøj og Skåde Højbjerg Dagtilbud.
Har du lyst til at blive en del af Kløverhulen? Vi vil meget gerne møde dig og fortælle mere om vores hverdag. Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder
Annemarie Jørgensen på 51 57 66 96. Jeg viser dig gerne rundt og byder på en kop kaffe, så du kan få en fornemmelse af livet i Kløverhulen.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde en ny kollega velkommen, som har lyst til at gøre en forskel for børnene og udvikle Kløverhulen sammen med os. Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger
her.
Hvis du vil vide mere: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Annemarie Jørgensen -
amjo@aarhus.dk - 51 57 66 96
Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 23.10.26
Vi forventer, at afholde løbende samtaler. 27.10.26 vil de sidste samtaler blive afholdt.