Overlæge til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

fuldtid
Overlæge til Akutafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
  • Region Sjælland
  • Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Vi søger speciallæge i akutmedicin med ansættelse pr. 1/10-2026 eller efter aftale.

Vi arbejder på en fagligt spændende afdeling med nogle af de mest syge borgere i landet. Dette i tæt følgeskab med matriklens andre afdelinger, men også SUH’s øvrige matrikler. Samarbejdet breder sig også ud mod primærsektoren, og vi engagerer os i innovative projekter og nye arbejdsgange målrettet sundhedstilbud nær borgerens eget hjem.

Uddannelse af vores yngre kollegaer, samarbejdet i hele personalegruppen, nysgerrighed, den gode tone og ordentlighed prioriteres højt. Det skal være et lærerigt og sjovt fællesskab.

I Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F., har vi meget tilfredse yngre læger og flotte evalueringer. Vores yngre kollegaer føler sig trygge og som en del af fællesskabet.

Stillingen er vagtbærende.

Dine opgaver vil omfatte, men ikke være begrænset til:

  • Klinisk arbejde med speciallægen i front sammen med yngre læger.
  • Funktion som klinisk vejleder.
  • Medvirke til implementering af nye uddannelsesmæssige tiltag for læger og plejepersonale.
  • Medvirke til fastholdelse af god kvalitet i patientbehandlingen og bidrage til kvalitetsforbedrende tiltag.
  • Bidrage til nytænkning af arbejdsgange på afdelingen, men også ud mod samarbejdende afdelinger og primærsektoren samt eventuelt mulige løsninger med private aktører.
  • At sikre et godt arbejdsmiljø.

Kvalifikationer:

  • Speciallæge i akutmedicin.
  • Engagement i kontinuerlig faglig udvikling og kvalitetsforbedring.
  • God medicinsk-pædagogisk viden og erfaring.
  • Interesse i uddannelse.
  • Erfaring med forskning værdsættes.
  • Nysgerrig på nytænkning samt ’ud af boksen’ tilgang.

Vi tilbyder:

  • En udfordrende stilling med mange uddannelsessøgende læger.
  • Ansættelse i en velfungerende akutafdeling, hvor faglighed og fællesskab er nøgleord.
  • Tæt følgeskab med engageret kollegaer på hele matriklen.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Mulighed for fleksibilitet.
  • Mulighed for deltagelse i spændende innovative projekter på tværs af sektorer.
  • Fokus på lige sundhedstilbud til alle borgere.

Det gode humør er væsentligt for et godt arbejdsliv.

Er der langt til Nykøbing F.? Ja. Derfor er fagligheden, fleksibiliteten og arbejdsmiljøet prioriteret højt hos os.

Ansøgning:

Send din ansøgning, CV og relevante bilag elektronisk via knappen "Søg jobbet".

Ansøgningsfrist er den 26/7 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og tilbyder et dynamisk og professionelt miljø, hvor du kan bidrage til den fortsatte udvikling af akutafdelingen.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind