Kan du træde til når det faste personale er fraværende og kan du være med til at skabe tryghed for vores beboere når du er her.....
OK-Fonden, Høng Erhvervsskole søger timelønnede medarbejdere til dag-, aften-, nat- og weekendvagter.
Hvem er vi?
OK-Fonden Høng Erhvervsskole er et hus med en historie inden for det sociale felt, som strækker sig helt tilbage til år 1864. Vi er placeret på en stor og meget smuk matrikel med gode muligheder for udfoldelse såvel udendørs som indendørs.
Vi er et psykiatrisk botilbud, der fungerer som hjem for voksne med forskellige udfordringer og sårbarheder – visiteret efter SEL §107. Høng Erhvervsskole tilbyder rammer, som giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i eget liv og at få en struktureret hverdag, ud fra den enkeltes ønsker og behov.
Vores fundament bygger på, at det er i trygheden og tilliden mellem hinanden, at vi alle udvikler og udvikles. Endvidere tror vi på, at det er fællesskabet, som er fundamentet for skabelse af meningsfuldhed for den enkelte.
Udover vores miljøterapeutiske bo-enhed har vi også et stort og dejligt værksted, som bruges aktivt hver dag af vores beboere.
Vi skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Og vi skal turde spørge os selv, om vi gør det, vi siger, vi gør
På Høng Erhvervsskole er vi en kollegagruppe af flere forskellige fagligheder og kompetencer. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores dagligdag sammen med beboerne, vægter at være gode rollemodeller, og at vi gerne griner højt med hinanden.
Vi stiller forventninger til hinanden om, at vi er professionelle og fagligt dygtige og gerne vil blive endnu dygtigere. Vi prioriterer plads til refleksion og faglig udvikling gennem deltagelse i supervision, kollegial sparring og faglige temadage. Vi arbejder tværfagligt, fordi vi tror på, at samarbejde mellem forskellige fagligheder og personligheder er forudsætningen for at lykkes.
På Høng Erhvervsskole arbejder vi ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og drømme, som værende det menneskesyn, vi har med os hver eneste dag, når vi er sammen med vores beboere. Vi er fagligt velkvalificerede og bringer ligeledes vores personlige interesser og kompetencer ind i arbejdslivet, hvilket styrker bredden af vores behandlingstilbud.
Vil du være med i vores fællesskab med beboerne?
Vi søger dig, der er pædagogisk, socialfagligt eller sundhedsfagligt uddannet.... Eller måske er du studerende indenfor disse faggrupper og rigtig gerne vil have noget praksiserfaring med dig videre.
Din primære opgave som timelønnet miljøterapeutisk medarbejder er, sammen med kollegaer i en tværfagligt sammensat gruppe, at støtte beboerne med blandt andet daglig struktur og gøremål, så hverdagslivet bliver meningsfuldt, sammenhængende og udviklende for den enkelte.
Har du energi og stærke rødder?
Vi betragter det som en styrke, at du kender dig selv og dine værdier og kan formidle dem, så du skaber følgeskab. Du ved, at alle mennesker er ekspert i eget liv, og derfor har du respekt og forståelse for andres drømme og normer.
Det praktiske:
Tiltrædelse snarest muligt
Bemærk, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort til almindelig bil.
Ansøgning – sådan gør du!
Du behøver ikke at sende en ”almindelig” ansøgning til os. Skriv blot til chef Mie Nielsen på mien@ok-fonden.dk.
Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fået det rette korps af vikarer. Der er derfor ingen specifik ansøgningsfrist.
Vil du vide mere om Høng Erhvervsskole, kan du gå ind på vores hjemmeside her.
Vi glæder os til at høre fra dig!