Økonomikonsulenter

fuldtid
Økonomikonsulenter
  • ConfidenceSearch
  • Helgavej 26, 5230 Odense M

Alsidige økonomikonsulenter til Pro-Accounting søges

Søger du et fællesskab med gode hjælpsomme kolleger, mange forskelligartede opgaver inden for økonomi og med meget fleksible arbejdsvilkår, hvor vi arbejder efter work life balance, så har vi jobbet til dig!

Der er mulighed for en fast base i Kolding, Odense eller Høje Taastrup

Om Pro-Accounting
Vi er i dag ejet af RI Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og har 12 medarbejdere fordelt over Kolding, Odense og Høje Taastrup, hvoraf hovedparten sidder i Kolding. I hele koncernen er vi i dag nær ved 100 medarbejdere, der alle har stort fokus på kundetilfredshed.

Vores kundeportefølje spænder vidt – lige fra den lille enkeltmandsvirksomhed, hvor vi laver bogføring og årsregnskab én gang årligt, til den store virksomhed, hvor vi har medarbejdere siddende flere dage om ugen og er sparringspartner for direktion og evt. bestyrelse. Vi har kunderelationer, som rækker mange år bagud, men også nogle, hvor vi blot varetager en afgrænset opgave i et afgrænset tidsrum.

Læs mere om os her: www.pro-accounting.dk

Stillingen
Du får en fast kundeportefølje og kan i vid udstrækning selv koordinere din arbejdsdag og dine opgaver, så dit arbejde matcher dit privatliv.

Opgaverne vil være:

  • Rapportering og løbende sparring for vores kunder.
  • Bogføring for mange mindre virksomheder.
  • Kreditor- og debitorstyring.
  • Betaling i bank og afstemning heraf.
  • Moms og andre nødvendige indberetninger.
  • Løbende afstemninger inkl. forberedelse til revision.
  • Se og implementere optimering i kunders arbejdsgange.
  • Hjælpe med at udvikle Pro-Accounting

Stillingen er med reference til afdelingschefen for Pro-Accounting

Kandidaten
Vi vil lægge vægt på at:

  • Du er revisor, bogholder eller lignende. Det vigtigste er, at du har en bred erfaring med de ovennævnte opgaver
  • Du kan tage selvstændigt ansvar og skabe gode relationer til både kunder og kolleger.
  • Du kan have rigtigt mange bolde i luften.
  • Du kan kommunikere klart skriftligt og mundtligt på dansk.
  • Du ser og kan lide at bruge nye digitale løsninger inden for faget.
  • Du er udadvendt og serviceminded overfor dine kunder og kolleger
  • Du har humor og humør, som smitter af på dine omgivelser.

Har du også nye ideer til at forbedre kundesamarbejdet, vil det være værdsat, da vi altid fokuserer på at strømline og effektivisere vores arbejdsgange.

Pro-Accounting tilbyer
Vi tilbyder en attraktiv løn, pensionsordning, sundhedsordning, overtidsbetaling, løbende efteruddannelse og en række sociale tiltag.

Vi har alle gode relationer til hinanden – uanset om det gælder den faglige sparring eller den kollegiale støtte.

Vi har medarbejderen i fokus og tror på, at vi alle skal gå gladere hjem fra jobbet, end vi ankom.

Vi har en flad organisationsstruktur og en uhøjtidelig, humoristisk omgangstone.

Ansøgning
For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail.
Klik på "søg stillingen" nedenfor på linket