Vi søger køkkenchef, som har lyst til et udfordrende og spændende job i et attraktivt arbejdsmiljø.
Som køkkenchef er du ansvarlig for at planlægge og sikre den rigtige stab til enten at servicere café, restaurant og kantinegæster; herunder rekruttere, ansætte, introducere og oplære kokke, assistenter og elever.
Du brænder for kvalitet i alt, hvad du foretager dig, og har øje for detaljerne såvel de gastronomiske som de økonomiske. Du stiller krav til dig selv og dine ansatte samt udfordrer og giver konstruktiv kritik.
Du må til enhver tid optræde serviceminded og professionel og fremstå som en god rollemodel, herunder selv indgå i vagtplanen faste dage og derudover efter behov. Du må således forvente skiftende arbejdstider, og det er vigtigt, at du er fleksibel og har forståelse for, at ledelsesrollen kræver, at du er synlig.
Vi forventer, at du:
Vi har brug for en køkkenchef, der er struktureret, målrettet og resultatorienteret. Du kan lide at arbejde i et højt tempo i et kreativt miljø med en uformel omgangstone. Kvalitet er en integreret del af alt, hvad du gør og humor, empati og et smil er naturligt for dig.
Meyers er en innovativ virksomhed i vækst, hvor kvalitet, kreativitet og højt serviceniveau er afgørende, når vi hver dag servicerer vores mange gæster. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder i form af inspiration og uddannelse. Lønpakke efter kvalifikationer på en funktionær ansættelse.
Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Kundechef Maurice Khayam på makh@meyers.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Vi blev i 2023 B-Corp certificeret – en international anerkendt certificering, der dokumenterer, at vi som virksomhed lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.