Er du den, der skaber overblik, får enderne til at mødes og sikrer, at planer bliver omsat til handling? Har du erfaring med marketing på tværs af markeder – og trives du med en hverdag, hvor produktlanceringer, kampagner, messer og deadlines skal gå op i en højere enhed? Så kan du være vores nye Marketing Coordinator hos Pressalit.
En central rolle i vores marketingteam
Som Marketing Coordinator bliver du en vigtig del af Marketing og får en bred kontaktflade både internt i organisationen og til vores internationale markeder og eksterne samarbejdspartnere.
Du bliver den, der holder overblikket og sikrer fremdrift i en række af vores marketingaktiviteter. Du tager selvstændigt ansvar for dine projekter, følger op på aftaler og deadlines og sørger for, at de rigtige mennesker og leverancer er på plads på det rigtige tidspunkt.
En vigtig del af jobbet bliver at koordinere og drive produktlanceringer, så vi sikrer høj kvalitet og time-to-market på tværs af markeder og kanaler.
Dine opgaver
Din hverdag bliver varieret, og du kommer blandt andet til at arbejde med:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du allerede har nogle års erfaring fra en lignende marketingrolle, gerne fra en international B2B-virksomhed. Du er struktureret og god til at skabe overblik, men samtidig fleksibel nok til at håndtere, at prioriteringer kan ændre sig undervejs. Du kan have mange bolde i luften uden at miste detaljerne, og du har en naturlig evne til at følge op og få opgaver helt over målstregen.
Som person er du udadvendt og opsøgende, og du trives i en hverdag med en bred kontaktflade. Du har let ved at skabe relationer og nyder samarbejdet med mange forskellige mennesker – både kolleger, internationale markeder og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig arbejder du selvstændigt og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Du følger op, tager initiativ og driver dine projekter fremad.
Og så leder vi efter en kollega – ikke kun en kompetenceprofil. Du har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrager aktivt til det sociale samvær og den gode stemning på kontoret. Du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk – skriftligt såvel som mundtligt – og har blik for både kvalitet, detaljer og deadlines.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med følgende: Umbraco eller tilsvarende CMS, Adobe Creative Cloud – særligt InDesign, HubSpot og Jira.
Hos Pressalit får du
En alsidig marketingrolle med mulighed for både at tage ansvar og sætte dit eget præg på opgaverne. Du bliver en del af en international virksomhed og et marketingteam, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, markeder og organisationen.
Hos os er der ikke langt fra idé til handling, og du får mulighed for at arbejde med hele paletten – fra de store produktlanceringer og internationale aktiviteter til den detalje, der skal være helt rigtig, før materialet går ud ad døren.
Vil du høre mere?
Du er velkommen til at kontakte Marketing Manager, Marianne Bjerre på (+45) 31 43 43 99, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi vurderer alle kandidater og indkalder til samtaler løbende, så send os dit CV og din motiverede ansøgning snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!