Har du dansk og engelsk? Tager du en ekstra tørn for dine kollegaer og fællesskabet? Skal du være med til at udvikle på vores spændende skoleprojekt i København? Styrke og stabilitet! Højdevangens Skole søger undervisningspersonale, der har lyst til at sætte retning for vores mange unge mennesker.
Vi er en udskolingsskole med et stærkt lærerkollegie, der brænder for unge mennesker og forpligtende fællesskaber.
Du vil få mulighed for at sætte retning og nye standarder inden for dine fag og for at være en del af nogle udviklende- og ambitiøse teams, hvor der er mulighed for sparring, kreativitet, nytænkning og udvikling.
Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement, en god samarbejdsvilje som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteam og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag byder på. Vi ligger tæt på metro og med gratis parkering.
Vi forventer, at du - er læreruddannet eller har stor erfaring og viden i fagene
- er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
- har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
- er en dygtig klasseleder
- kan håndtere en hverdag med mange bolde i luften
- ser det fælles teamsamarbejde, som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
- er omstillingsparat og brænder for dine fag
Om os Højdevangens Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager, hvor eleverne går i 0.-6. klasse på Dyvekeskolen, Sundbyøster Skole eller Gerbrandskolen og derefter fortsætter i 7. klasse på Højdevangens Skole. Vi er udbygget til ti spor fra 7.-9. klasse. I alt 25 normalklasser, 4 modtagerklasser og et separat boomerangtilbud for elever med forskellige faglige- og sociale udfordringer.
Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler, og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.
Løn- og ansættelsesforhold Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. april, men kan du tiltræde før siger vi ja tak!
Vil du vide mere om vores skole og stillingen, kan du skrive til souschef Janus Thorsted på mail b82y@kk.dk – hvis du ved, at det er dig, vi skal bruge, kan du tage direkte kontakt på 29 61 18 06.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt bevis for læreruddannelsen.
Søg via linket senest torsdag den 27. februar 2025 Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.