Kordegn – Folkekirkens administrative sagsbehandler

fuldtid
Kordegn – Folkekirkens administrative sagsbehandler
  • Frederikssund kirke
  • Ved Kirken 8, 3600 Frederikssund

Kordegn søges til Frederikssund Kirke med forventet ansættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Frederikssund Sogn har pr. 1. januar 2025 7.894 indbyggere. I Frederikssund Kirke og Kirkegård er vi 19 medarbejdere, hvoraf de to er kordegne. Du vil blive en del af vores kirkekontor i Frederikssund Kirkes Præstegård.

Kirkekontoret i Frederikssund Sogn varetager personregistrering for 22 sogne under Frederikssund Provsti. Lavpraktisk arbejder vi med at fordele sognene, så hver medarbejder arbejder med egne faste sogne og ved ferier og fravær vil man vikariere for flere sogne.

Frederikssund Kirke er bl.a. kendetegnet af et mangfoldigt menighedsliv, velbesøgt kirkegang og vidtfavnende kirkelige aktiviteter. 

Udover personregistrering vil der være andre kordegneopgaver, herunder:

-          Betjening af kirkekontoret i åbningstiden alle hverdage kl. 10-13

-          Referatskrivning til personalemøder og evt. andre møder

-          Håndtering af sognepostkassers indgående mails

-          Henvendelser ved personligt fremmøde

-          Sekretær for kirkens 3 præster

-          Kirkelig tjeneste kan forekomme ved højtider, konfirmationer, drop-in dåb o.l.

Som vores nye kollega og kordegn forventer vi, at du:

-          har gennemført kordegneuddannelsen (eller er villig til at tage uddannelsen)

-          er dygtig i både mundtlig og skriftlig kommunikation

-          er positiv af sind

-          er mødestabil

-          kan varetage opgaver tilknyttet kirketjeneste

-          Samarbejde og åbenhed på tværs af faggrænser

Vi tilbyder:

-          ansættelse i et sogn med et aktivt kirkeligt liv

-          et velfungerende kirkekontor

-          et job med varierende opgaver

-          mulighed for aftale om hjemmearbejde

-          en arbejdsplads, hvor engagement og samarbejde vægtes højt

-          kolleger, der er indstillet på at bringe dig godt ind i opgaverne og på arbejdspladsen

Ansættelse sker ved Frederikssund Sogns Menighedsråd beliggende Kirkegade 7, 3600 Frederikssund.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år.

Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 384.737,05kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.847,82 kr. (nutidskroner). 

OK24 tillæg på 3.410,11 kr. (nutidskroner) pr. År.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Helle Merete Dissing på telefonnummer 47313025, hmd@km.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: 7418fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest 17. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 20. & 21. november 2025

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

 

Log ind