Er du på udkig efter et lille, men meningsfuldt job? Sætter du pris på at gøre en forskel for andre? Trives du med fleksible arbejdstider? Og bor på eller i nærheden af Langeland? Så er dette job muligvis det rette for dig.
På vegne af Langeland Kommune søger CFD en kontaktperson til en aktiv kvinde i 50’erne, som har et svært syns- og høretab. Kommunikationen foregår med tydelig og direkte tale.
Stillingen har et varierende timeantal, i gennemsnit cirka to til otte timer om ugen. Arbejdstiden planlægges i samarbejde med kvinden, og du skal være indstillet på, at timerne kan ligge både i dagtimerne, om aftenen og i weekenden.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er garanti for et fast timetal pr. uge.
Arbejdsopgaverne
Arbejdet tager udgangspunkt i kvindens hjem på Langeland og består primært af ledsagelse, synsbeskrivelse (beskrivelse af omgivelserne) og støtte i kommunikationen. Dette kan blandt andet være i forbindelse med kvindens deltagelse i møder i forbindelse med udvalgs – og foreningsarbejde. Derudover omfatter opgaverne hjælp til at læse referater, bilag og andet materiale.
Det er en forudsætning, at du har kørekort. Kvinden har egen bil, som anvendes i forbindelse med arbejdet.
Du vil få en grundig introduktion til ledsagelse, synsbeskrivelse og øvrige arbejdsopgaver af døvblindekonsulenten, som også tilbyder løbende instruktion og supervision.
Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du læse her eller se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.
Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en første introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn den. Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.
Om dig
Vi forventer, at du
er fleksibel i forhold til arbejdstider
har god situationsfornemmelse
er god til at formidle og synsbeskrive – eller har lyst til at lære det
er pålidelig og ansvarsbevidst
taler klart og tydeligt dansk.
Mere information og ansøgning
Der er tale en timelønnet ansættelse. De nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Langeland Kommune, som er ansættende myndighed.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent Karin Moreau Andersen på kma@cfd.dk.
Send din ansøgning snarest muligt til kma@cfd.dk
Vi indkalder løbende til samtaler. Har du ikke hørt fra os senest den 30. marts 2026, er stillingen besat til anden side.
OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.