Engageret og kvalificeret nattevagt med social- eller sundhedsfaglig baggrund til Thorupgården

deltid
Engageret og kvalificeret nattevagt med social- eller sundhedsfaglig baggrund til Thorupgården
  • KØBENHAVNS KOMMUNE
  • Thorupsgade 8, 2200 København N

Som del af vores dedikerede team vil du have en afgørende rolle i at sikre tryghed, støtte og trivsel for vores beboere i nattetimerne. Hvis du har en lidenskab for at arbejde med mennesker med psykosociale udfordringer og ønsker at gøre en forskel i deres liv, er dette jobmuligheden for dig.

Thorupgården er botilbud efter servicelovens §107 og §108 og rummer beboere, som alle på hver deres måde har brug for social- og sundhedsfaglig støtte. På vores tilbud bor 112 beboere fordelt på fire etager. Som nattevagt varetager du støttefunktion på tværs af hele huset.

Arbejdsopgaver
Du skal 

  • være nærværende og tilgængelig for beboerne i nattetimerne og sikre en tryg og rolig atmosfære
  • udføre social- og sundhedsfaglige opgaver, herunder hos enkelte at udføre personlig pleje samt medicinadministration og dokumentation af disse
  • fremme og understøtte aktiviteter, der styrker beboernes sociale færdigheder, selvstændighed og livskvalitet
  • facilitere og støtte beboernes individuelle rehabiliteringsprocesser ved at arbejde ud fra en recoveryorienteret tilgang
  • opnå kendskab til beboeres individuelle fokusområder og delmål for derved at kunne understøtte beboernes personlige mål, håb og drømme
  • samarbejde tæt med det øvrige personale og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhæng i den psykosociale rehabilitering
  • udføre kvalificeret dokumentation i vores dokumentationssystem DOMUS. Det er en fordel, hvis du har kendskab til DOMUS, men det er ikke et krav

Dine kvalifikationer
Du har

  • en relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, fx pædagog, socialpædagog, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent eller lignende
  • en god forståelse for psykosociale udfordringer og misbrug og evnen til at skabe relationer og kommunikere på en empatisk og respektfuld måde
  • evnen til at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger under ansvar i nattetimerne
  • erfaring med at arbejde med mennesker med psykosociale udfordringer og viden om konfliktforebyggelse og de-eskaleringsstrategier
  • kendskab til Low Arousal og evnen til at anvende det i praksis
  • evnen til at etablere og opretholde tillidsfulde relationer til beboere og kolleger
  • forståelse for betydningen af inklusion, mangfoldighed og respekt for individuelle forskelligheder
  • gode samarbejds- og kommunikationsevner for derigennem at sikre en tværfaglig og koordineret indsats

Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet inden for socialpsykiatrien eller tilsvarende område.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med fokus på god trivsel, sikkerhed og forståelse for forskellighed
  • en arbejdsplads med høj faglighed
  • en arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode
  • en meningsfuld og udfordrende stilling i en socialpsykiatrisk kontekst, hvor netop du har muligheden for at gøre en forskel i menneskers liv
  • et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling

Ansættelsesvilkår
En fast stilling på 28 timer i gennemsnit pr. uge med syv arbejdsdage.

Ansættelsen vil være i ulige uger.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tværgående afdelingsleder Sune Andersen på 3044 7121.

Hvis du er passioneret omkring arbejdet med mennesker med psykosociale udfordringer, og du er klar til at påtage dig denne afgørende rolle som socialfaglig nattevagt, vil vi meget gerne høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 27. juni 2024
Ansøgninger vil blive læst løbende.

Log ind