Har du lyst til at kombinere klinisk ergoterapi og undervisning af kommende ergoterapeuter? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling som klinisk underviser af ergoterapeutstuderende i praktikforløb på Esbjerg sygehus?
Vi søger en engageret og fagligt stærk ergoterapeut til en fast stilling på 35 timer om ugen, hvor du får en central rolle i uddannelsen af ergoterapeutstuderende i praktikforløb og samtidig bliver en del af det kliniske ergoterapeutiske arbejde.
Om stillingen: Som klinisk underviser får du ansvar for at skabe gode og lærerige kliniske uddannelsesforløb for ergoterapeutstuderende. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både de studerende, ergo- og fysioterapeutkolleger, øvrige kliniske undervisere i afdelingen, ledelsen og uddannelsesinstitutionen.
Du skal blandt andet arbejde med at:
- planlægge, tilrettelægge og gennemføre kliniske praktikforløb.
- vejlede og supervisere ergoterapeutstuderende
- understøtte de studerendes faglige udvikling og refleksion over egen praksis
- skabe sammenhæng mellem teori og kliniske praksis samt evaluere de studerendes præstationer og kompetencer
- bidrage til udvikling af den ergoterapeutiske praksis og kvaliteten i praktikforløbene
Du er også en del af den kliniske hverdag: Stillingen giver dig mulighed for at fastholde og udvikle dine kliniske kompetencer, idet du, sammen med de øvrige ergoterapeuter, indgår i det daglige kliniske arbejde med indlagte og ambulante patienter i de perioder, hvor der ikke er studerende.
I perioder uden studerende kan der derfor også forekomme weekend- og helligedagsvager, som en del af det kliniske arbejde.
Vi søger en ergoterapeut, som: - har bred faglig viden og klinisk erfaring indenfor faget
- har gode samarbejdsevner og lyst til at motivere og vejlede studerende
- kan skabe et trygt læringsmiljø og kan igangsætte læringsprocesser hos de studerende
- har Klinisk Vejlederuddannelse eller ønske om påbegyndelse af denne
- kan være med til at udvikle både den ergoterapeutiske praksis og den kliniske undervisning
Vi kan tilbyde: - et spændende og alsidigt job med både klinisk undervisning og klinisk arbejde inden for flere specialer.
- en arbejdsplads med engagerede og fagligt stærke kolleger
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Organisatorisk refererer stillingen til Chefterapeuten. I det daglige kliniske arbejde er Overergoterapeuten nærmeste leder.
Hvis du er motiveret for at gøre en forskel for både patienter og kommende ergoterapeuter - og kan se dig selv i en stilling, hvor klinisk praksis og uddannelse kombineres – så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår: Stillingen er på 35 timer pr. uge med tiltrædelse
01.12.26 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Ergoterapeutforeningen og Danske Regioner.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i
Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
HER.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Ansøgning: Ansøgningsfrist: mandag den 5. oktober 2026 kl. 24.00
Samtaler: Forventes afholdt i uge 41.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Hvis du skulle have spørgsmål, kan du kontakte overergoterapeut Marianne Nielsen 79183081