Er du en klaver-underviser, der vil dele din musikalske interesse med kursister i Stenløse, Ølstykke og Smørum?
Vi har venteliste på vores klaverundervisning i Egedal og leder derefter en ny klaverunderviser til at dele musikglæde i Egedal Kommune.
Vigtig viden om stillingen:
Du bliver timelønnet jf. Folkeoplysningsloven, og vi aftaler timerne sammen
Kontakt os endelig, hvis følgende passer på dig – vi går op i personligheder, ikke formfuldendte ansøgninger:
Vi leder efter dig der:
har erfaring som klaverunderviser
kan inspirere andre til at komme i gang – uanset ståsted
tror på at vi lærer nye ting bedst, når vi gør det i et rart og hyggeligt rum
kan pirre kursisternes nysgerrighed og lyst til at lære mere
En del af vores passionerede team
Som underviser hos FOF Køge Bugt får du en nøgleposition i vores arbejde, og du er med til at sikre, at vores kursister får den bedste oplevelse.
Vi tilbyder et spændende og givende job i en stærk virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og utrættelig lyst til at tilbyde folkeoplysende undervisning for alle, uanset forudsætning.
Vores kursister kommer igen år efter år – både på grund af undervisningen og det varme fællesskab, der opstår, når man lærer noget sammen. Og vores undervisere har det på samme måde. Bare i år har vi fejret mange 10, 20, 25 og 30 års jubilæer blandt vores undervisere.
Som underviser i FOF Køge Bugt ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning til kursuskoordinator Sofie Lykke Nielsen på sni@fof.dk
Du er også meget velkommen til at kontakte Sofie på mail med spørgsmål, inden du søger.
Giv endelig også et praj, hvis du kender en der vil passe til stillingen!