Stillingen er på 37 timer/ugen med tiltrædelse den 1.december 2026.eller hurtigst muligt
Du bliver en del af en medarbejdergruppe fordelt på 11 ansatte, herunder tre præster, i Præstegården og 10 ansatte på kirkegården.
Arbejdsopgaver:
Som kirketjener vil du få en central rolle i kirkens daglige liv og aktiviteter. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
· klargøring og medvirken til gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer
· rengøring, oprydning og løbende praktisk drift (kirken og Præstegården)
· indkøb, varemodtagelse og forsyning af varer
· kontakt til brugere, frivillige, kollegaer og samarbejdspartnere
Du kommer til at samarbejde med en anden fuldtidsansat kirketjener. Stillingen indebærer arbejde i weekender, helligdage og aftener i turnus med denne kollega.
Vi kan byde på:
· et job i et sogn, der summer af liv og aktiviteter for alle aldersgrupper
· en hverdag præget af samarbejde med engagerede kolleger og opgaver tæt på mennesker
· en arbejdsplads, hvor dit praktiske arbejde er med til at skabe velfungerende rammer for husets aktiviteter
· et job, hvor din gæstfrihed og samarbejdsevner gør en forskel hver dag
· nærværende daglig ledelse
Vi søger en kollega, der:
· har sans for orden, overblik og imødekommenhed
· arbejder selvstændigt og har blik for, hvad der skal gøres - også før andre ser det
· kan indgå i et samarbejde med præst, organist, øvrige kolleger og frivillige
· er venlig, respektfuld, indlevende og forstående overfor mennesker, som står midt i både de gladeste og sørgeligste stunder i livet
· trives med at, rengøring indgår som en fast del af din arbejdsdag. Det vil være en fordel, at du er uddannet kirketjener og kan gøre rent på en effektiv og professionel måde og i høj grad selv kan strukturere sine opgaver og arbejdstid
Vi lægger vægt på dine personlige og sociale kompetencer. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, men hvis du allerede har kirketjeneruddannelsen, er det et plus – ellers sørger vi for, at du får den.
Ansættelse sker ved Frederikssund Sogns Menighedsråd beliggende Kirkgade 7, 3600 Frederikssund
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 324.667, - kr. – 408.841, - kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.231, - kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.401, - kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 28.000 kr. ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Helle Dissing på telefonnummer 47313025 /mail: hmd@km.dk.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til: fortrolig7418@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. november
Ansættelsessamtaler finder sted efter ansøgningsfrist efter aftale.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
www.frederikssundkirke.dk - fordi vi tror på det...