Har du planer om at skulle læse medicin eller sygepleje og bruge studierelevant arbejde inden dit drømmestudie?
Har du taget et sabbatår og ønsker at ’optjene’ studierelevante point inden du søger ind, så læs med her:
Vi har et højt engagement, en høj faglighed, høj trivsel og stor indflydelse på arbejdsdagen. Vi har social- og sundhedsassistenter, to basissygeplejersker, en udviklingssygeplejerske, to faglige koordinatorer, køkkenmedarbejdere og en afdelingssygeplejerske. Vi har desuden et tæt og godt samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, herunder vores plejehjemslæge og psykiater, som kommer fast i afdelingen hver uge.
Vil du vide mere om Egebjerg og vores afdeling så klik her: Egebjerg - Præsentationsvideo Egerbjerg 1
Du er meget velkommen til at kontakte mig, Rikke, på 4043 1689 hvis du har spørgsmål eller ønsker at se vores afdeling.
Vi ansætter løbende.
Løn efter overenskomst og Lokal Løndannelse.
I Gentofte Kommune er det en generel politik, at der skal vises straffeattest.
Egebjerg er en del af Gentofte Plejeboliger. Vi huser flere målgrupper.
1. sal bor der mennesker som er psykisk skrøbelige, mennesker med aldersbetinget fysisk funktionsnedsættelse, mennesker med lettere demenssygdom og en mindre gruppe, 6 mennesker med et aktivt alkoholmisbrug.
2. sal bor der mennesker som er psykisk skrøbelige, en gruppe med et kontrolleret alkoholmisbrug, mennesker med aldersbetinget fysisk funktionsnedsættelse, mennesker med lettere demenssygdom.
3.sal bor der mennesker med svær demenssygdomme og mange med en psykisk skrøbelighed.
Der er i alt 70 boliger fordelt på de tre afdelinger. Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende med kontaktpersonsystem i teams.