Ny-identitet udvider med endnu en ansættelse.
Deltidsmedarbejder 15 timer pr.uge til Ny-identitet -Center mod vold og overgreb.
Om os
Ny-identitet (Center mod vold, overgreb og æreskonflikter) har i mange år arbejdet med at støtte mennesker, der er udsat for vold, overgreb og æresrelaterede konflikter. Vores mission er at hjælpe især kvinder, børn og familier med at bryde fri af kontrol og vold og skabe en fremtid med tryghed og muligheder.
Vores arbejde omfatter rådgivning, sagsbehandling og juridisk/forvaltningsretlig bistand i tæt samarbejde med krisecentre, familieretshuset og andre relevante myndigheder.
Stillingen
Vi søger en engageret medarbejder 15 timer timer pr. uge med mulighed for flere timer på sigt. Vi har travlt og ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.
Dine opgaver
• Rådgivning og juridisk sagsbehandling
• Breve/anmodninger til myndigheder
• Sagskoordinering og samarbejde med fx. Familieretshuset
• Journalføring og dokumenthåndtering
• Projekt- og indsatsudvikling
Vi søger en person, der
• Har erfaring med socialt arbejde, rådgivning, sagsarbejde eller
lignende
• Har kendskab til målgruppen (kvinder og børn udsat for
fysisk/psykisk vold, overgreb og æresrelaterede konflikter)
• Har stærke skriftlige kompetencer og kan formulere sig
professionelt i breve og dokumenter.
• Er empatisk, handlekraftig og brænder for at hjælpe andre
• Kan arbejde selvstændigt og struktureret i en hverdag med
mange forskellige opgaver.
Et ufravigeligt krav er, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Stillingen er egnet til fx jurastuderende eller socialrådgiverstuderende med erfaring fra myndighed, kommune eller anden offentlig praksis.
Vi tilbyder
• En meningsfuld deltidsstilling, hvor du gør en forskel for
mennesker i svære livssituationer.
• Et lille, dedikeret team, der arbejder tæt sammen.
• Mulighed for faglig udvikling og indsigt i arbejdet med vold,
overgreb og æresrelaterede konflikter.
• Gode muligheder for flere timer og fast ansættelse.
• Frokost- og frugtordning.
• Løn efter kvalifikationer.
Det forventes, at du kan møde ind på vores hovedkontor i
Aarhus C.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til kontakt@ny-identitet.dk.
Ansøgningsfrist: 15. marts 2026
Opstart: hurtigst muligt / efter aftale
Opkald omkring stillingen frabedes.
www.ny-identitet.dk
www.udsatforvold.dk
www.Social-kontrol.dk