IT specialist

fuldtid
IT specialist
  • Den fælles Steril central
  • Henrik Harpestrengs Vej 13, 2100 København Ø
Er du klar til at blive en del af et stærkt motiveret og innovativt specialistteam? Er du god til samarbejde og koordinering i eget - men også på tværs af teams? Så er det helt sikkert dig, vi leder efter. Vi søger en dygtig systemspecialist, der kan være med til at sikre en robust drift og velkørende IT-afdeling i rivende udvikling.

Om stillingen

I Den Fælles Sterilcentral har vi nogle af de nyeste maskiner indenfor industriel sterilbehandling samt it-løsninger inden for industrirobotter, AGV’er (Automated Guided Vehicle), transportsystemer og automatiske lagre, som du vil komme til at arbejde med og få specialviden om.

Dit primære ansvar vil være at sikre stabil drift af sterilcentralens systemer i samarbejde med dine dygtige, faglige og engagerede kolleger i Teknik, IT og Processupport.

Du vil også i samarbejde med dit team få opgaver med at udarbejde dokumentation for arbejdsprocesser samt videreudvikling af egenudviklede supportværktøjer.

Vi forestiller os, at du har:

  • Uddannelse som datamatiker, data tekniker, IT-supporter eller tilsvarende
  • Anden relevant erfaring fra enten arbejde eller uddannelse, der giver kvalifikationer på samme niveau som nedenstående
  • Analytisk tilgang og forståelse for komplekse systemer og deres sammenhænge
  • Fundamental IT-viden
  • Teknisk nysgerrighed
  • Gerne erfaringer med komplekst IT-miljø fx
    • Support af kompleks software, automation, softwareudvikling eller lignende
    • Aveva (tidligere Wonderware) MES systemplatform
    • SCADA og HMI-udvikling
    • T-DOC eller andre sporbarhedssystemer
    • PLC-programmering og maskinstyring via PLC
    • Forståelse for databaser, netværk og fx avancerede printerløsninger
    • Databaseudtræk/databaserapporteringer
    • Kommunikation mellem systemer
Hvis du er nyuddannet, er det absolut ingen hindring – du skal blot have masser af gå-på-mod og lyst til at være kollega i en organisation med masser af spændende udfordringer.

Personligt forventer vi, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt - tage ansvar samt skabe systematik og struktur i arbejdet
  • Er stærk i kommunikation og en aktiv teamplayer
  • Er fleksibel og kan bidrage positivt i et tværfagligt samarbejde
  • Har erfaring med opdatering og vedligehold af dokumentation
Om os

​​I Teknik, IT og Processupport er vi en bred faggruppe af bl.a. maskinmestre, teknikere, systemspecialister, processupportere, ingeniører, laboranter m.m., som sikrer en stabil drift af Den Fælles Sterilcentrals vaskemaskiner, autoklaver og automatiske anlæg. Vi håndterer med vores specialviden og kompetencer de nyeste maskiner inden for sterilbehandling samt de nyeste it-løsninger inden for industrirobotter, AGV’er (Automated Guided Vehicle), transportsystemer og automatiske lagre.​

Vi er en del af Den Fælles Sterilcentral, der er en nyetableret virksomhed i Region Hovedstaden fra 1. januar 2025 og fortsat er under opbygning. Ifm. med etableringen samledes de to regionale sterilcentraler fra Rigshospitalet og Herlev Hospital organisatorisk med en direktør i spidsen og en professionel bestyrelse.

De øvrige hospitalers lokale sterilcentraler skal løbende implementeres frem til 2028 i den nye virksomhed, som derefter får det samlede ansvar for hele Region Hovedstadens genbehandling og understøttelse af ca. 1.000 daglige operationer.

I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden. Du vil hos os opleve et entusiastisk og udviklende arbejdsmiljø med en kultur båret af kvalitet, produktionsstabilitet, lønsomhed, fællesskab og bæredygtighed.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på i gennemsnit 37 timer om ugen med skiftende vagter.

Arbejdstiden ligger mellem kl. 07:00 og 23:00 med rådighedsvagt derudover.

Tjenestested kan være på både Herlev Hospital og Rigshospitalet Blegdamsvej.

Tiltrædelse d. 1. april 2026 eller efter aftale.

Ansøgningsprocedure

Du søger stillingen via linket i annoncen. Ansøgningsfrist er 15. februar 2026. Der afholdes løbende samtaler i uge 8 og 9.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller spørgsmål til stillingen – er du velkommen til at kontakte:

Fagspecialist, Anders Egeberg Klausen, mobil nr. 4033 5713 – mail: anders.egeberg.klausen@regionh.dk
Fagspecialist, Jesper Reinhold Toft, mobil nr. 2145 3472 – mail: jesper.reinhold.toft@regionh.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind