Er du klar til et spændende og meningsfyldt job indenfor Cybersikkerhed? Vil du være med til at sikre, at Region Nordjylland står endnu stærkere over for cybertrusler? Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team, der prioriterer faglighed og udvikling højt? Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel, arbejde med kritisk infrastruktur, og blive en del af sundhedssektoren i Danmark.
Din hverdag hos os Som IT-sikkerhedskonsulent bliver du en vigtig brik i Regionens arbejde med at beskytte kritisk infrastruktur og sundhedsdata. Afhængigt af din profil vil du enten arbejde med sikkerhedsovervågning og sikkerhedsanalyse af IT-systemer og netværk for at opdage og reagere på uønsket aktivitet, med at identificere og håndtere sårbarheder på tværs af IT og OT, eller med at sikre at vores log management- og SIEM-platform skaber værdi i det daglige sikkerhedsarbejde.
Du vil i funktionen arbejde tæt sammen med enhedens øvrige medarbejdere, der alle bidrager til, at Region Nordjylland har et stærkt hold med høje ambitioner. For at få succes i stillingen, er det vigtigt at du:
- forstår værdien af det tværfaglige samarbejde og vidensdeling
- læner dig frem i opgaveløsningen og driver det til mål
- kan arbejde selvstændigt såvel som i tværfaglige teams
- synes det er spændende at være opsøgende og vende endnu en ”teknisk sten”
- har lysten til at identificere trusler, sårbarheder og uønsket aktivitet
Vi samarbejder med en ekstern 24/7/365 Managed SOC-leverandør, hvilket betyder, at stillingen ikke indebærer arbejde udenfor normal arbejdstid.
Om jobbet Vi er ved at styrke vores operationelle sikkerhedsteam, og søger derfor flere nye kollegaer til at varetage opgaver indenfor nedenstående 3 områder. Der vil dog naturligt være både behov og mulighed for at have tværgående opgaver på tværs af områderne og også indgå i andre opgaver i teamet. Du bedes i din ansøgning angive, hvilke(t) af områderne du særligt har interesse for at arbejde med.
IT-sikkerhedskonsulenter - Hændelsesstyring Som IT-sikkerhedskonsulent med fokus på hændelsesstyring er du med, når noget sker og hjælper med at skabe overblik og handling.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- gennemgå, analysere og triagere aktivitetsdata og anomalie informationer
- gennemføre ”threat hunting”
- Udarbejde trend-analyser på logs og anomalie data
- Sammen med resten af teamet at opbygge og formidle cyber-situationsoverblik for RN
- Udarbejde rapporter og playbooks, samt use cases som grundlag for udvikling af detections
IT-sikkerhedskonsulenter - Sårbarhedsstyring Som IT-sikkerhedskonsulent med fokus på sårbarheder arbejder du med at skabe struktur og fremdrift i arbejdet med sårbarheder. Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til at arbejde med CVE’er og CVSS Scorings modellen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Identificere, analysere og prioritere sårbarheder på tværs af IT & OT
- Overvåge trusselsbilledet og omsætte nye sårbarheder til konkrete handlinger
- Sikre opfølgning og fremdrift i håndtering
- Udarbejde rapportering og risikovurdering af sårbarheder
- Rådgive organisationen om sårbarheder og patchning.
- Bistå med at vedligeholde og udarbejde processerne for området.
IT-sikkerhedskonsulenter - Platform & SIEM Som IT-sikkerhedskonsulent med fokus på platform og SIEM hjælper du med at sikre, at vores log management- og SIEM-platform skaber reel værdi i det daglige sikkerhedsarbejde.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Arbejde med logindsamling og sikring af datakvalitet
- Strukturere data i fælles datamodeller
- Overvåge og forbedre logindsamling
- Arbejde med normalisering, parsing og berigelse af logdata
- Udvikle og vedligehold SIEM use-cases i tæt samarbejde med teamet
- Implementere og vedligeholde integrationer med øvrige sikkerhedsværktøjer
- Koordinere med eksterne ved behov for udvikling hos dem
- Understøtte sårbarheds- og analysearbejde på tværs af teamet
Om dig Det er din interesse og nysgerrighed indenfor Cybersikkerhed der er vigtigst. Din uddannelsesmæssige baggrund kan have udspring i mange uddannelser, men du har måske gennemført en relevant IT-uddannelse som f.eks. datamatiker, datalog, cand.scient. eller lign. – alternativt har du gennem erhvervserfaring oparbejdet relevant teknisk indsigt. Du har nogle års relevant erfaring enten inden for sikkerhedsanalyse eller it-sikkerhed. Du har en god veludviklet analytisk sans, problemknuser, og ikke mindst god forståelse for trusselsbilleder, trusselsaktører, IT-infrastruktur og de forskellige former for angreb.
Du har erfaring med at arbejde analytisk med tekniske data og cybersikkerhedsværktøjer, herunder log-management, SIEM-platforme, NDR-løsninger, sårbarhedsskannere. Erfaring med OT-miljøer eller cloud-sikkerhed er en fordel.
Du er god til at kommunikere klart og forståeligt på såvel teknisk niveau som ledelsesniveau, serviceminded og god til at arbejde individuelt såvel som i teams. Du forstår desuden vigtigheden af at dokumentere og følge op på dine opgaver til gavn for organisationen og borgerne.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Hvad tilbyder vi? Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet inden for cyber- og informationssikkerhed, i en afdeling som er uformel, dynamisk og med 15 engagerede dygtige kollegaer. Du vil være med til at sætte dagsorden for cybersikkerheden i sundhedssektoren, samt arbejde med opgaver og udfordringer i en nytænkende agil tilgang. Du får en bred kontaktflade og et tværorganisatorisk samarbejde internt i Region Nordjylland og også samarbejdsrelationer på tværs af regionerne. Vi tilbyder en stilling, hvor mulighederne for at bidrage og få indflydelse er store.
Om Digitalisering og IT: Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale it-afdeling med ca. 250 medarbejdere, hvis kerneopgave er at it-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, samt at bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT favner it-løsninger inden for både Sundhedssektoren, Specialsektoren, Regional udvikling og Administrationen, men størstedelen af regionens it-indsats er koncentreret inden for Sundhedssektoren.
Ansættelsesforhold: Arbejdstiden er 37 timer pr. Uge.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale mfl. indgået med HK eller overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Yderligere oplysninger: Ansøgningsfristen er d. 02.06.2026
Vi forventer der afholdes samtaler d. 08.06.2026
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Vicekontorchef Jane Bak på tlf. +45 23 28 39 78 eller mail:
jane.bak@rn.dk For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.
Om Region Nordjylland Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på
www.rn.dk .