Introduktionsstilling i anæstesiologi

fuldtid
Introduktionsstilling i anæstesiologi
  • Amager og Hvidovre Hospital
  • Kettegård alle 36, 2650 Hvidovre
Drømmer du om at blive anæstesilæge?

Vi søger 2–3 engagerede læger til introduktionsstillinger i anæstesiologi på Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Her får du en stærk klinisk start på din karriere i anæstesi i et af landets største og travleste akuthospitaler – med høj faglighed, tæt supervision og et stærkt kollegialt fællesskab.



Om afdelingen

Anæstesiologisk Afdeling varetager omkring 25.000 anæstesier årligt og samarbejder tæt med hospitalets store specialer, herunder:

  • gynækologi og obstetrik
  • gastroenterologisk kirurgi
  • ortopædkirurgi
Afdelingen har 12 intensivpladser og deltager i både hjertestop- og traumekald.

Regionens akutlægebil Syd har base på hospitalet og bemandes af læger fra afdelingen.

Vi har et aktivt forskningsmiljø med vores professor og flere igangværende ph.d.-projekter – inden for perioperativ medicin og hæmodynamisk optimering.

Vagtlaget består af fem tilstedeværende læger samt en overlæge i tilkaldevagt.



Hvad du får hos os

Vi prioriterer din uddannelse højt og tilbyder:

En struktureret start

  • Formaliseret introduktionsprogram den første måned
  • Buddy-ordning med en yngre kollega
  • Som introlæge indgår man i forvagtslaget med primær tilknyttet til operationsgangen


Stærke kliniske kompetencer

  • Ultralydstræning og fantomtræning
  • Procedurer som spinal, epidural, a-kanyle, CVK, ultralydsvejledt pvk/midlines og perifere nerveblokader
  • Stor volumen af procedurer inkl. fødeepiduraler
  • Blokskole med fokus på over- og underekstremitetsblokader
  • Hæmodynamikskole med speciallægeundervisning


Supervision og læring

  • Tæt supervision – også i vagter
  • Travle, lærerige dage med fokus på kompetenceudvikling
  • Mulighed for undervisning


Et godt arbejdsmiljø

  • Stærkt kollegialt fællesskab
  • Regelmæssige sociale arrangementer
  • God balance mellem ansvar og støtte


Muligheder for udvikling

  • Forskningsvejledning og mulighed for projekter
  • Karrierevejledning med henblik på hoveduddannelse i anæstesiologi


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • er nysgerrig, engageret og motiveret for anæstesi
  • arbejder godt i team og kommunikerer klart
  • trives i et dynamisk klinisk miljø
  • har lyst til både at lære og bidrage til fællesskabet
  • har interesse for undervisning og faglig udvikling


Ansøgning

Send en motiveret ansøgning, hvor du beskriver:

  • hvorfor du søger en introduktionsstilling i anæstesi
  • hvorfor du ønsker at arbejde hos os
  • hvad du kan bidrage med til afdelingen


Vedlæg CV struktureret efter de 7 lægeroller.



Ansøgningsfrist: 31. marts 2026

Samtaler forventes afholdt: 8. april 2026





Log ind