Industritekniker / maskinarbejder til vores fræseafdeling

fuldtid
Industritekniker / maskinarbejder til vores fræseafdeling
  • MELSEN TECH A/S
  • Dallvej 4, 9200 Aalborg SV

Om Melsen Tech

Melsen Tech A/S udvikler prototyper og serieproducerer boxbuilds, mekaniske montager og relaterede komponenter. Vi har vores egen fræseafdeling, som leverer emner, fixtures og komponenter til både kundeopgaver og vores egen produktion.

Om jobbet

Arbejdsdagen består af en blanding af opstilling, programmering og efterfølgende drift inden for definerede takttider. Du er teknisk ansvarlig for programmering og opstilling, og du skal være indstillet på selv at drifte maskinen igennem en hel serieproduktion.

Vi fræser i skruestik, på vakuumplan og med specialfixtures i mange forskellige materialer, og opgaverne dækker både serieproduktion og prototypefremstilling.

Maskinparken i afdelingen:

  • Deckel Maho DMF 250 Linear

  • DMC 70V

  • Mazak pallefræser

Krav til stillingen

  • Erfaring med CAM-programmering i Mastercam

  • Kan opstille og indkøre selvstændigt på 3-akset fræser

Vi forestiller os desuden, at du

  • Har kendskab til Heidenhain-styring

  • Har kendskab til CAD-tegning, gerne Inventor

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver

  • Har lyst til at arbejde med forskellige materialer og specialopgaver

Kendskab til Heidenhain-styring er en fordel, men kan læres op.

Vi tilbyder

En fast stilling i et fagligt stærkt værksted med varierede opgaver, korte beslutningsveje og mulighed for oplæring i nye områder.

Ansøgning og tiltrædelse

Ansøgning sendes til ansoeg@melsentech.com, mærket fræsning. Samtaler afholdes løbende, og opslaget lukkes, når vi har fundet den rette. Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Spørgsmål til stillingen kan stilles til Ken Due på +45 20 62 63 04.

Log ind